¤ Tema 1 - Den kroniske patient møder sundhedsvæsnet

Patofysiologi 

- Den kroniske sygdom

En kronisk sygdom er en tilstand som er vedvarende, og kan føre til ubehandlet dårligere livskvalitet og/eller tidligere død. Sygdommen har blivende følger og forandringerne kan ikke forbedres. Der er behov for langvarig behandling eller pleje, og der er behov for rehabilitering.

Eksempler på kroniske sygdomme:

 - Diabetes

 - Hjertekarsygdomme, såsom apopleksi og blodprop

 - KOL 

 - Knogleskørhed

 - Leddegigt

 - Psykisk sygdom, f.eks. angst hos KOL

Der er ca. 30 % af befolkningen over 18 år som har en kronisk sygdom, og der er knap 400.000 personer som har mere end én kronisk sygdom. Kronisk sygdom er størst hos den ældre del af befolkningen og det er oftest dem der er svage, uden job og de hårde job som har en kronisk sygdom.

Man har en større risiko for at udvikle eller forværre en sygdom, hvis man er:

 - Ryger

 - Er overvægtig, hvor BMI er over 25 for voksne

 - Hvis man motionere mindre end 30 min. om dagen

 - Drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefalder

 - Har en kort uddannelse på mindre end 10 år 

11.02.16 skrevet af Mette Vogt Thuesen

Jura 

Lovgrundlag der retter sig mod sygeplejerskens proffessionsudøvelse:
Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Autorisationsloven kapitel 5. §17)

Tavshedspligt (Sundhedsloven Kapitel 9 §40-49) Pligten til at sikre information, samtykke og medinddragelse  (Sundhedsloven Kapitel 5 §15-21)

Pligten til at føre patientjournal (Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler)

Delegering: 
Delegation som begreb: Overdragelse af en opgave (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2006)

Delegation af forbeholdt virksomhed: Forbeholdt virksomhed betyder ifølge autorisationsloven, at det kun er den, der er uddannet og har autorisation inden for virksomhedsområdet, har retten til at udføre det. Opgaver inden for lægens forbeholdte virksomhed, der er omfattet af regler om delegation af forbeholdt praksis, skal lægeordineres. Den der delegerer opgaven til medhjælperen, skal sikre sig at denne er kompetent til opgaven. Lægen skal vise omhu og samvittighedsfuldhed og sikre sig at medhjælperen kender opgaven og dennes omfang. Lægen skal føre tilsyn i et fornødent omfang afhængigt af opgavens omfang og medhjælperens kompetence.

Konkret delegation: Konkret opgave til en konkret pt, hvor medhhjælperen udfører opgaven efter instrukser.

Rammedelegation: Til en konkret pt: en som sundhedspersonen selv har set , eller en defineret patientgruppe som sundhedspersonen  ikke selv har set. Medhjælpen vurderer behov for behandling og gennemførelse efter instruktion.
Rammedelegation til en konkret patient, som sundhedspersonen selv har set(fx når en sygeplejerske modtager en KOL pt må hun give ilt uden at få lov af lægen fordi det er vedtagne retningslinjer)(Modtagelse af patientgruppe) (modtagelse af en konkret pt af intensiv…lægen kan give besked på at hvis pts tal viser noget bestemt så må sygeplejersken give et bestemt præparat el. behandling)

Videre delegation: Medhjælpen overdrager udførelsen af opgaven  til en anden person. Medhjælperen skal sikre sig at personen der overdrager opgaven er kvalificeret. Følger den nye hjælper ikke instrukserne er denne ansvarlig.

Delegation af ikke forbeholdt virksomhed: Lægen er den eneste der har forbeholdt virksomhed, dette har sygeplejersker ikke da enhver anden har ret til at udføre sygeplejefaglige opgaver.
Medhjælper kan også være pårørende, fx ved insulingivning eller lign.

Omhu og Samvittighedsfuldhed=Handler om at den sundhedsprofessionelle udøver sin virksomhed på et sagkyndigt grundlag (have belæg for,fx kliniske retningslinjer. Vise omtanke og respekt i pleje og behandling af patienten. indretter sin virksomhedsudøvelse efter egne kompetencer og udviser ansvarlighed.

Instrukser
Vejledning om udfærdigelse af instrukser nr. 9001 af 20. november 2000

Hvorfor udfærdige instrukser?

•       Instrukser er afdelingsledelsens forskrifter for, hvordan sundhedspersoner ansat i afdelingen skal forholde sig under givne omstændigheder

•       Et nødvendigt arbejdsredskab der skal sikre veletablerede rutiner med indbygget patientsikkerhed

•       Tydeliggøre patientrelateret kompetence- og ansvarsforhold samt for relevante kliniske procedurer

Hvad omfatter instrukser?

•       Retningslinjer for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner

•       Kliniske retningslinjer/vejledninger, som er systematisk udarbejdede anvisninger på, hvilke procedurer sundhedspersoner bør følge. Det tages hyppigt udgangspunkt i klaringsrapporter fra fx de videnskabelige selskaber og referenceprogrammer m.v.

•       Procedurer er patientrelaterede arbejdsgange og –processer i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje

•       VIA har jurdiske retningslinjer .

Skrevet af Iris
d. 25.02.2016

Sundhedsinformatik

Sundhedsinformatik

Dette handler om informatik indenfor sundhedsfag og beskæftiger sig med informationsbehandling:

o   Indsamling

o   Bearbejdning

o   Opbevaring

o   Kommunikation

o   Anvendelse af information i sundhedsvæsenet

Sygeplejeinformatik har fokus på det sygeplejefaglige.

                                                                                                                                                                     Viden og klinisk praksis                                                                                                   Sundhedspolik, Organisation & Forvaltning

 Sygeplejeinformatik: Det sygeplejefaglige fokus                                       Informationsteknologi og kommunikationsteknologi

Sundhedsinformatik og Patientforløb:

Et patientforløb: Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en defineret gruppe af patienter oplever i relation til behandling og pleje for et givet helbredsproblem.

Forløbet strækker sig ideelt fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt. ‘Behandling og pleje' = summen af sundhedsvæsenets ydelser i relation til en patients sundhedsproblemer, omfattende: Forebyggelse, undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering.

Sundhedsinformatik kan medvirke til at skabe det gode patientforløb!

Dette har fokus på at forbedre patientforløbet og sundhedsinformatik er sammenhængene til patientforløbet, altså til at videre noget om den enkelte patient.

En del af tre aspekter

Data: Et faktum, er der kvantificerbart/målbart. Data er adskilte størrelser (facts), der ikke er blevet fortolket.

Information:Data er fortolket, organiseret og struktureret, så de får mening, fx. hvor stammer målingen fra?

Kundskab: Information, der er sat sammen, så det beskriver sammenhængen, altså temperatur målt ved patient. Flere dele af data kan samles, så man får en større sammenhæng, eks. blodsukker-målinger præsenteret i sammenhæng med dosering/tidspunkt for indtagelse af mad, drikke og insulin.

Pervasive Healthcare

I sundhedssektoren er computerkraft indbygget i omgivelserne, fx i bandager og hospitalssenge: En dag i Birkebo. (video link)

Oversættes ofte til ”allestedsnærværende sundhedsomsorg” – gennem teknologien kan sundhedstjenester leveres hvor som helst, når som helst.

Fordele ved Pervasive Healthcare

•      Teknologien kan give adgang til en øget mængde relevante kliniske data.

•      Giver nye muligheder for beslutningsstøtte.

•      Giver adgang til at levere sundhedsydelser, der hvor det geografisk er mest hensigtsmæssig (fx i patientens eget hjem)

•      Organisatoriske fordele (kommunikation, koordinering, videndeling, lettelse af arbejdsgange)

•      Fordele for patienterne (mindre rejse- og ventetid, større delagtighed i egen behandling, ansvarliggør patienten, bedre compliance?)

Til gruppearbejde har vi lavet disse spørgsmål:

1. Beskriv jeres nuværende viden om sundhedsinformatik

Man skal se kritisk og positiv på det, det skal gavne patienten og sundhedsinformatik er en sammensætning af informationer automatik. Det er vigtigt at sundhedspersonalet har en grundlæggende viden om teknologien, for at kunne deltage i beslutningen og vurdere hvordan informations- og kommunikationsteknologien, som kan bruges som en hjælpemiddel.

Patienten bliver mere involveret i sin sygdom og forløb, og øge patientens in powerment, og give dem en forståelse for sygdomen og gøre dem fri for systemet. Gurli får tilbud, hun har en KOL kuffert og hun har en blodsukker apparat hjemme. Gurli har hjemme ilt og hun har en luftveksel madras.

2. Reflekter over nedenstående spørgsmål:
• Hvilke udfordringer er der for sundhedsvæsenet i de kommende år i relation til sundhedsinformatik?

Sundhedsvæsnet skal lærer de nye systemer og den nye teknologi. Udfordringerne systemerne skal præsenteres, udformet så at systemet passer til alle. Sundhedspersonalet er gode til at tage imod det, da der er kommet generations skift og styresystemerne ligner dem man bruger i fritid og på arbejde.

• Hvordan ser I disse udfordringer ift. jeres patient/borger?

Gurli er i den generation som ikke er vokset op med teknologien, så det bliver en udfordring for hende. Hun skal vejledes til teknologien, f.eks. til hendes KOL kuffert, så det bliver et brugbart redskab.

Der er egenomsorgssvigt hos Gurli, fordi hun er non-compliant og teknologi som KOL kuffert vil sandsynligvis have en god effekt på Gurlis comliance da hun bliver nødt til at aftale tid med sundhedspersonalet og derved selv varetage diverse procedurer som hun eller ville have forsømt.

• Hvilken rolle har sygeplejersken i et teknologisk sundhedssystem, der i stigende grad bygger på Pervasive Healthcare, robotteknologi og mobile teknologier?

Sygeplejersken har en ledende rolle, hvor sygeplejersken skal være undervisende og vejledende. Sygeplejersken skal også varetage sygeplejefaglige opgaver og være i delvis kompenserende system. Sygeplejersken skal give ekstra meget omsorg til den enkelte patient, hvor der er meget teknologi.  

Hvis man har systemet med sig hele tiden (f.eks. iPad og telefon), så det nemmere at dokumentere og mere sikker dokumentation. Der er en kommet diktafon, som skriver det man siger ind på computeren med det samme, derfor kan man holde øjenkontakt med patienten, i stedet for at kigge ned i iPad´en eller computeren.  

3. ‘Gå på’ YouTube og find eksempler på teknologi som har sygeplejefaglig relevans ift. jeres case. Præsenter og begrund valget på jeres blog.

Vi har valgt denne video om KOL kuffert pga. det er et redskab Gurli skal bruge i sin sygdomsforløb.

https://www.youtube.com/watch?v=RqZYFXwbH4o

d. 26.02.2016

Skrevet af Mette.

Sociologi:

   Social klasse/ulighed: 

›Socialklasser er en hierarkisk inddeling af mennesker i et samfund ift. attraktive goder. 

Social ulighed: Skævvridning af fordeling af ressourcer i et samfund – adgangen til en ressource er ikke lige

           Social mobilitet:

           Vertikal – op/ned  i socialklasse

          Horisontal – mellem lignende klasser

          Intragenerational – ændring  livsforløb mellem socialklasser

           Intergenerationel  - mellem genrationer

Gurli tilhører socialklasse 5 som er den laveste social klasse. Hun er vokset op i fattigdom, hvor hendes mor også var hjemmegående og hendes far var slagter. Gurli blev gift med en maler, der døde for nylig.

Da Gurli ikke har den store kulturelle kapital, har hun ikke været god til at søge lægehjælp i god tid og hun ikke tager imod de forskellige sundhedstilbud, der kan gavne hendes helbred, da hun ikke kan se pointen i det. Hun har heller ikke fået taget en uddannelse, da den kulturelle og den økonomiske kapital i hendes barndomshjem var begrænset og forældrene ikke var særlig motiverende. Gurlis sociale kapital har været større før, men nu pga. fysiske vanskeligheder, har hun valgt at trække sig tilbage fra sociale omgivelser. Tidlige determinanter som påvirker hendes social position og helbred: Hun har kun afsluttet folkeskolen, så hendes sociale position er tydeligvis påvirket af dette, da hun ikke er aktiv i nogen form for socialitet. Hendes sygdoms forløb, påvirkes af hendes sociale position inkluderer; Hendes indkomst, da hun grundet pengemnød, ikke har taget insulin som anvist, da hun vælger at spare på dette. Den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, gør at hun ikke får psykosocialt stimuli i hverdagen og er derfor ensom. Hun er non-compliant og følger ikke de vejledninger og medicinering som sundhedspersonalet pålægger hende. Hun blev førtidspensioneret tidligt og kommer ikke meget ud af huset. 

Pierre Bourdeau´s Habitus kapitalformer:

Økonomisk kapital

Penge eller andre genstande som umiddelbart kan omsættes hertil

Kulturel kapital

Institutionaliseret i form af uddannelsesmæssige kvalifikationer f.eks. titelsamling

Inkorporeret i form af længerevarende kropslige og mentale dispositioner såsom smag

Objektiveret i form af malerier, monumenter, instrumenter og skrifter, bogsamling

Social kapital

Ressourcer som kan mobiliseres gennem sociale netværk

Økonomisk ,Kulturel og social kapital er et mønster der er rigtig svært at bryde.

Økonomisk kapital: adg til økonomiske ressourcer.

Kulturel kapital: Uddannelse gør at man har adgang til kulturel kapital. Herved lærer man ting som man giver videre til næste generation.

Social kapital: Hvad er det for et netværk du har omkring dig? Golfklubben, strikkeklubben osv.

Hvem bliver sygeplejerske?

Hvilke Habitus har de: Mange har en kultural kapital hjemmefra der sundhedssektoren, yngre søstkende,eller bedsteforældre der skulle passes indtil 1990

Forløbsundersøgelser: undersøgelser over mange år ofte igennem generationsskift.

Studier viser at jo mindre kontrol man har på arbejdspladsen(lavere i hierarkiet), jo mere risiko for stressrelateret sygdom.

Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred:

1. Børns tidlige udvikling-kognitiv, emotionel,social
2. Skolegang-uafsluttet skolegang
3. Segregering og socialt miljø

Sygdomsårsager som påvirkes af social position:

4. indkomst-fattigdom

5. Langvarig arbejdesløshed

6. Social udsathed

7. Fysisk miljø-partikler og ulykker

8. Arbejdsmiljø-ergonomisk og psykosocial

9.Sundhedsadfærd

10. Tidlig nedsættelse af funktionsevne

Determinanter som påvirker sygdomskonsikvenser

11. Sundhedsvæsenets rolle

12. Det ekskluderende arbejdsmarked

Sygdomme med prestige

Høj status:

›  Sygdom eller skade, akut eller traumatisk opstået som kan medfører død

›  Kan behandles højteknologisk og medføre fuld recovery

›  Patienten opleves som taknemlig

Lav status:

›  Kronisk sygdom, lidelse eller skade lavt i kroppen med uklar årsagsforklaring og diagnostik

›  Behandles lav-teknologisk eller ved livsstilsændringer

›  Rammer særlige målgrupper oftest kvinder fra lavere socialklasser

›  Patienten opleves besværlig

Skrevet af Iris

d. 25.02.2016

Sociologiske perspektiver på sygdom

-Kigger på hvordan man er udad til socialt. Talemåde, bevægelser og handlinger

-Kigger efter mønstre, sammenhænge, ændringer og udvikling.

Observationer/ Dataindsamling:

Netværk, roller, selvopfattelse, sociale evner, social støttes, arbejdsevne, afhængighedsforhold, ansvar, forpligtelser, misbrug, jobsituation, boligform, osv.. + Egenomsorgs kapacitet, samspil og relationer, levevilkår, økonomi.

Makro sociologi - Overordnet møndste i samfundet, nationalt niveau. Hvilke forhold i samfundet påvirker/ bidrager til pt's situation, sygdoms udvikling og mulighed for at mestre på sigt.

Meso sociologi - Sociale systemer af afgrænse størrelse, grupper. Hvilket samspil med/i en gruppe påvirker/bidrager til pt's situation, sygdomsudvikling og mulighed for at mestre.

Micro sociologi - Enkelt individer og deres situation/ adfærd. Hvordan meste den enkelte pt situationen.

Kernebegreber i sociologi:

-Struktur: love, regler, økonomi, sociale arv (hvordan vi opfører os og gør ting)

-Aktør: Menneskets handlinger i bestemte situationer. Hvis mennesket kunne, hvad ville han/ hun så gøre/lave.

-Funktionalisme (hvilke strukturer for samfundet til at hænge sammen)

-Interaktionalisme

3 forskellige perspektiver på sygdom:

-Disease (det professionelle syn)

-Illness (patientens syn/ sygdoms opfattelse)

-Sickness ( socialt, kulturelt og samfundets syn) fx fedme, psykiske sygdomme.

Talcott Parsons' 4 centrale forudsætninger

1: Sygerollen legitimere, at man fritages fra en række forpligtelser såsom at gå på arbejde.

2: Sygdom er som udgangspunkt uforskyldt og uønsket tilstand, som den syge ikke kan ansvarliggøres for.

3: Der er stor tolerance for at den syge fritages for forpligtelser, hvis "pt" underkaster sig behandling.

4: Det forventes at den syge søger professionelt hjælp.

Gurli passer ind alle 4 forudsætninger

Dag Album's beskrivelse af hvordan sygerollen opfattes.

Egne forventninger:	Andres forventninger
Ja til sygerolle	De fuldt syge	De bitre
Nej til sygerollen	De kæmpende	De friske

Gurli siger ja til sygerollen, da hun er fuldt syg. Hun viser også sin bitre side idet at hun trodser sundhedspersonernes råd. 

I forhold til Gurli

Hvis man skal kigge på prestige i sygdomme. Kan man se at Gurli har sygdomme der bliver klassificeret som sygdomme med lav prestige. Da hun har kroniske sygdomme og hun opfattes besværlig af sundhedspersonalet.

Mikrosociologisk er man nød til at kigge på Gurli som et enkelt individ med kroniske sygdomme.

Mesosociologisk  så har Gurli mødt nogle kroniske diabetespatienter til patientskole, som kan støtte og vejlede hende og give hende mulighed til at mestre sin sygdom.

Makrosociologisk  bruger staten flere penge nu på forskning i forhold til kroniske sygdomme.  Der er blevet større fokus på forebyggelse af livstilsygdomme såsom diabetes og KOL

Skrevet af Anne Mette Friis Vestbjerg
d. 11.02.2012

Folkesundhed

Folkesundhed:

16.02.2016 skrevet af Iris

WHO´s definition af sundhed: En tilstand af fulstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindede og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse

Sundhedsstyrelsen definerer folkesundhed som: Det samlede sundhedstilstand i befolkningen

Folkesundhed er ofte et økonomisk spørgemål for samfundet…skal man bruge uendelige formuer på en kronisk syg?

Hvis patienten har et livstestamente skal der tages højde for pts ønsker for behandling/ikke behandling.

Det er påfaldende hvor stærkt et dårligt selvvurderet helbred er korrelateret til usundhed adfærdsformer som rygning usund kost og manglende bevægelse. Desuden er et dårligt selvvurderet helbred langt hyppigere hos personer med en kronisk sygdom.

Sundhedsadfærd omfatter både bevidste og ubevidste handlingsmønstre som går igen i en persons eller grupper af personers daglige adfærd. Når en adfærd udvikler sig til et ubevidst handlingsmønster er der tale om en vane. i stedet for hele tiden at skulle tage stilling har mange indøvet nogle vaner som automatisk vælges. Dette er en fordel, når vanerne er sundhedsfremmende (fx trappe i stedet for elevator), men kan på den anden side blive et problem, når vanerne er sundhedsskadelige.

Habitus(Pierre Bourdieu): Den måde hvorpå en person subjektivt forholder sig til sociale og kulturelle strukturer på.

Forskellige sygdomsbegreber:

Disease - objektivt

Illness - En personligoplevelse, føle.

Sickness -Sygdomsforståelse som er afhængig af sociale omgivelser og miljø.

ICD10: Er et diagnosesystem der inddrager alle sygdomsområder

International classification of diseases anvendes over hele kloden

Ottawa Charter for health promotion:

·        Første Internationale verdenskonference om Folkesundhed arrangeret af WHO i Ottawa, Canada i november 1986.

Her blev politikken ” Sundhed for alle” i det 21. århundrede besluttet.

Fokus at skabe et internationalt handlingsprogram om Sundhedsfremme for alle

Determinanter: Determinanter for sundhed og sygelighed over handlinger som individet enten aktivt eller passivt vælger, og over omstændigheder individet udsættes for, og kan såvel fremme som hæmme individets sundhed og sygelighed.

 Grundlæggende Determinanter for sundhed er ifølge WHO: Fred, uddannelse, bolig, mad, indkomst, et stabilt økosystem, mulighed for stabil levefod, social retfærdighed

Årsager er;

—  Ulige opvækstbetingelser

—  Samfundsstruktur ikke understøtter lige adgang til sundhedsydelser, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarked

—  Forskellige opfattelser af, hvad sundhed og sygdom er

Regeringens folkesundhedsprogram: Sund for livet

De 8 folkesygdomme er :

·         Aldersdiabetes

·         Kræftsygdomme

·         Hjerte-karsygdomme

·         Knogleskørhed

·         Muskel og skeletlidelsesr

·         Overfølsomhedssygdom

·         Psykiske lidelser

·         KOL

Middellevetid: det gennemsnitlige antal år som en generation af nyfødte har tilbage at leve i

•      Statens institut for folkesundhed:

•       At forske i den danske befolknings sundhed og sygelighed og i sundhedsvæsenets funktion

•       At gennemføre udrednings- og rådgivningsopgaver for offentlige myndigheder

•       At deltage i uddannelse af forskere, samt underviser inden for folkesundhedsvidenskab og samfundsmedicin.

•       At udarbejde rapporter om Folkesundhed

WHO:Styres af World Health Assembly (WHA) i alt 193 medlemmer

WHA består af repræsenter fra 147 medlemslande (en formand + 32 medlem)

Funktion:

  —Udarbejder retningslinjer

—            Planlægge programmer

—           Økonomiske rammer samt budgetter

—           Politiske spørgsmål

Folkesundhed 22/2 2016 – Elisabeth E. Therkelsen

MTV – medicinsk teknologisk vurdering

-       skal være veldokumenteret og have et alsidigt overblik over, hvilke konsekvenser den nye teknologi vil få i sundhedsvæsnet. Hvordan har det indflydelse på: teknologi, patient, organisation og økonomi.

-       Hvert sygehus får en pose penge, så de kan købe det fornødne udstyr.

-       OUH er ledende indenfor MTV

-       Når man laver en MTV - hvad er konsekvenserne af at vi skal have den her scanner? Man laver en problemstilling og derefter planlægger og udføre man.

-      

Figur 1 Den danske MTV model

MTV: se på teknologi, patient, organisation og økonomi udfra det perspektiv vi er blevet givet.

MTV - ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2009/~/media/0494673BDBBE4799AB20F2FC82F81E5A.ashx
Tilgået netdokument 22/2-2016 kl. 12.20

    Tilkobling til Gurli:

Sundhedsadfærd: 

Gurli har nolge dårlige vaner, som påvirker hendes sundhed, rygning, fed kost, ingen motion. Dette er nogle vaner hun har indøvet, som hun automatisk vælger frem for at tage stilling til, at hendes vaner er sundhedsskadelige. Derfor er Gurlis sundhedsadfærd problematisk. 

Sygdoms begreber:

I forhold til sygedoms begreber, kan Gurli placeres på samtlige begreber.
Disease; her passer hun ind, fordi hun rent objektivt og biomedicinsk er diagnosticeret med en række anerkendte sygdomme som kan placeres i ICD- systemet.
Illness; Her kan hun placeres, da hun har en sygdoms forståelse, som går ud over den objektive. Hun har nogle subjektive lidelser som følge af hendes kliniske diagnoser.
Sickness; Gurli har forskellige sygedoms forståelser, alt afhængig af hvilken sociale relation hun er sammem med. Gurli er mere pivet omkring hendes datter, da hun ved at datteren rygklapper hende. Over for plejepersonalet, ved Gurli der er nogle faste rammer og ved at plejepersonalet også har nogle grænser, derfor overdriver hun ikke der, som hun gør ved familien.

Gurli kan i ICD- systemet klassificeres som DE118 (type 2 diabetes, komplikationer UNS.) og DJ449 (Kronisk obstuktiv lungesygdom UNS). De er begge med i de 8 folkesygdomme.

MTV:
Kvalitets sikringen af teknologien, har været med til at forbedre Gurlis tilstedeværelse, da hun har en KOL-kuffert og telemedicin til hendes diabetes. Dette har været med til at formindste hendes angst og gjort at hun kan blive derhjemme i trykke og vante omgivelser, i steder for at skulle til lægen hele tiden. 

Epidemiologi v. Annette W. Nielsen

Skrevet af Line I. Rasmussen d. 17.02.016

Definition på epidemiologi: 
En befolkning = Mennesker der på et bestemt tidspunkt bor inden for et geografisk afgrænset område.

•I epidemiologi forskes i sygdomsudbredelse hos en given population. Epidemiologi omhandler sygdomsudbredelsen indenfor forskellige grupper i forhold til fx alder, køn eller geografiske områder samt hvilke risikofaktorer, der bestemmer, hvorfor en given sygdom opstår.

Epidemiologisk forskning omhandler forskning på en afgrænset gruppe af patienter med ens sygdomsmæssige karakteristika. Langt det meste af den epidemiologisk forskning er baseret på historiske data – altså retrospektive (tilbageskuende).
En population er den samlede enhed af det man ønsker at beskrive i sin undersøgelse og er den gruppe undersøgelsen er rettet mod. Gruppen defineres gennem forsøgets inklusions- og ekslusionskriterier. Inklusionskriterierne definerer, hvad deltagerne skal opfylde for at indgå i undersøgelsen eks. Være over 18 år, studerende o.s.v. Eksklusionskriterne er, hvilke kriterier deltageren ikke må opfylde, hvis vedkommende skal indgå i forsøget eks. Må ikke være gået ud af uddannelsen, overflyttet o.s.v. Et sample, eller stikprøve som det hedder på dansk, er de enheder man udvælger fra sin population og som man laver sin undersøgelse på. Alt efter hvilken slags undersøgelse og hvilken metode man benytter sig af, kan størrelsen af ens sample variere. 
Dernæst fortalte Annette om forskellige studiedesign, heraf er udtaget lidt om tværsnitdesign, da det er det vi skal bruge. 
Tværsnitstudier kan bruges til at give et billede af udbredelsen af forskellige fænomener, som sygdom, sundhedsadfærd m.m. i en udvalgt population. Tværsnitsundersøgelsen er øjebliksbilleder. Dette er tilfældet, fordi oplysninger om outcome og eksponering indsamles samtidig, og derfor kan der ikke siges noget om sammenhængen mellem eksponering og outcome, men studiet kan i stedet være hypotesegenererende Forklaring på figur 2. Struktur:Problemformulering/hypotese og viden, Planlægning, Dataindsamling og Analyse. 

Seks trin til den gode undersøgelse: Hvad vil du spørge om? Definer dit problem. Hvem vil du spørge? Find din svargruppe.Hvad vil du spørge om? Stil de rigtige spørgsmål. Hvad kan ødelægge det? Pas især på hukommelse og kontekst.Er det godt nok? Test dit skema. Fokusgruppe.Hvordan skal interviewet foregå? Hvor?Hvordan skal du behandle det bagefter?1. Problemformulering. Hvad vil du undersøge?Hvad er problemet, som du vil undersøge?Afgræns og definer. Hellere dyb end bred.Find allerede eksisterende forskning på området.Vær konkret, ikke abstrakt.Vær specifik, ikke generel.2. Svargruppe. Hvem vil du spørge?Hvorfor vælger du at spørge netop disse mennesker om det?Er de de rigtige mennesker at spørge? Er de de mest relevante, de mest kompetente, de mest troværdige.
I forhold til den hypotese vi skal opstille i opgaven: Den gode opgave siger om hypoteser: En hypotese er en forudsigelse af svar man på forhånd har en forventning om at finde.
Hypotesen er et udsagn om:
Arbejder man ud fra en hypotese, arbejder man mere deduktivt end induktivt.
Hypoteser er noget man kan arbejde på at nedskrive fra begyndelsen 

Organisation og ledelse: 

22/2 2016 – Elisabeth E. Therkelsen:

Vi skal lære at lede sygeplejen. Vi skal tage os af en samfundssag og have en faglighed, som indebærer det relationelle, etisk/moralske og handlinger. (Kari Martinsen)

Kendetegn ved sygeplejersken virksomhedsområde

-       At udføre

-       At formidle

-       At lede

-       At udvikle

Sundhedsvæsnet har to ben – at fremme sundhed og forebygge sundhed

-       Forebyggelse: Har fokus på risikofaktorer – KRAM. Patogenetisk.

-       Sundhedsfremme: sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Livskvalitet og mestring. Salutogenese (AA)

LEON: Laveste effektive omkostnings niveau dvs. at man vil prøve at behandle på den mest effektive og økonomiske måde. 

Man skal altid først gå igennem egen læge, som så kan henvise til sygehuset/speciallæge/hjemmesygeplejerske. Sygehuset kan også henvise til special afd.

Vi har også gennemgået de 7 nationale mål for danskernes sundhed:

Mål 1:	Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
Mål 2:	Flere børn skal trives og have god mental sundhed
Mål 3:	Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
Mål 4:	Flere skal vælge et røgfrit liv
Mål 5:	Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
Mål 6:	Færre børn skal være overvægtige
Mål 7:	Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

Staten: skal fastlægge overordnede sundhedspolitiske værdier, mål og rammer

Samarbejde med regioner og kommuner. Regulering og tilsyn med sundhedsvæsnet og sundhedspersoner

Regioner: varetager drift og udvikling af sygehuse. Sikre landsdækkende koordinering og speciale planlægning.

Kommunerne: varetage forebyggelse, pleje- og genoptræning

Der skal laves sundhedsaftaler mellem regionerne og kommunerne – forebyggelse og tværfaglige teams. Fx palliativt team, som køre ud til den ældre i kommunen.

De forskellige styrelser i sundhedssektoren:

Sundhedsstyrelsen: går forrest i fht. at sundhedsfremme, forebygge og sygdomsbehandling.

Lægemiddel styrelsen: skal kontrollere og styre – bl.a. Hvilke lægemidler der er på det danske marked + overvågning af bivirkninger (de skal rapportere bivirkninger). Føre tilsyn med medicinsk udstyr + utilsigtede hændelser ved det udstyr. Fx implantater eller cement ved hofteoperationer.

Styrelsen for patientsikkerhed: udsteder autorisationer. Her kan patienterne klage ved uretfærdig behandling. Det er embedslæger fra sundhedsstyrelsen, som kommer ud når der er problemer med en læge eller en patient.

Sundhedsdatastyrelsen: skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger for patienter og personale.

Statens serum institut: beskæftiger sig med smitsomme sygdomme – de overvåger, rådgiver og underviser omkring dem. Beredskab mod biologisk terrorisme. De ligger inde med vacciner + antidoter af forskellige smitsomme sygdomme og eksotiske sygdomme. De skal undervise ved udbrud

Det etiske råd: refleksion, tanker udtalelser omkring sager i sundheds sektoren. Fx at bliver gravid for at bruge stamceller til et sygt barn.

Den nationale videnskabsetiske komité: hvordan man må forske med mennesker. Her skal man ansøge om man må starte sin forskning.

Hvad er det der styrer sundhedsvæsnet:

Økonomien er i centrum

-       Kvalitet – kan man leve op til kvaliteten. Fra USA: At akreditere en afdeling/hospital for at leve optil standarderne. Man kan blive akkrediteret, akkrediteret m. Betingelser og ikke-akkrediteret.

-       Patienttilfredsheden

-       Produktivitet.

Vi vil møde overordnede kvalitetskrav + lokale kvalitetskrav. Patienten skal være i centrum. Ventetiden er også et problem.

Konsultationsmodeller:

	Paternalistisk model	Partnerskabs model	Forbruger model	Den autonome model
Patientrolle	Passiv    Kompliant    Tillidsfuld	Aktiv Tillidsfuld Vidende	Aktiv    Moderat kritisk    Veldefineret sygdom    Navigeringsevne	Aktiv     Søgende     Ikke veldefineret sygdom    Magtesløs
Professionsrolle	Aktiv    Vidende    Besluttende	Aktiv    Vidende    Dialogpartner	Konsulent    Operatør    Sælger	Inge rolle    Eller magtesløs

  

Paternalistisk model: Kari Martinsen ligger fokus på patient medinddragelse. Det kan være omsorgssvigt, hvis patienten er svag og ikke har ressourcer til at leve op til forventningerne, må vi som sygeplejesker træde til og hjælpe.

Adherence: at efterleve

Tilkobling til Gurli:

Patientens møde med sundhedsvæsnet: 

Vi skal som sygeplejersker hos gurli, søge at fremme sundheden og forebygge sygdom og lidelse, det kan som kobling til gurli være at motivere hende ved hjemmebesøg til at komme op og stå, eller i det hele taget mobiliserer sig selv i højere grad. Dette hører ind under fremmende sundhed, hvorimod man f.eks. ville undervise i kost og motion, for at forebygge flere sygdomme og undgå de kendte risikofaktorer.  

Sygepleje faget

Hvad forstår Kari Martinsen ved omsorg?

 KM beskriver omsorg som et fænomen, der består af tre aspekter, som tilsammen danner en treenighed:

Det relationelle kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab.: vi gør noget for en anden og tror på at de giver igen. Vi har altid en relation givet på forhånd (per automatik). For at kunne arbejde med en relation til en patient kan vi f.eks. sætte os ned og høre det andet menneske. Martinsen mener at relationen er der per automatik f.eks ved fødsel og når vi går ind til en patient.

Det moralske begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet. Vi er moralsk forpligtet til at tage ansvar for de svage. Vi kan høre patienten om hvilke livsytringer der mangler og hjælpe dem med at opnå livsytringerne.

Det praktiske, nemlig sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”.: Hvis vi lytter til mennesket kan vi få øje på hvad vi praktisk skal gøre for at det får det bedre. Her kan man bruge åbenhed til at fortælle hvad det er man har fået øje på at er et problem og lytte til patientens syn på hvad der er galt.

Hvad er en livsytring?

Livsytringer er givet på forhånd og vi ikke kan beslutte os for at få. Livsytringer er tilstede ved os alle, indtil der sker noget der har ødelagt den, noget kan f.eks tage vores håb, tillid, tro, åben tale, kærlighed. Levevilkår kan påvirke livsytringer. Vi kan ikke beslutte os for at få dem igen, men de kan godt dukke op igen. Vi kan feks. Sætte os ned og snakke med pt, få den til at beskrive hvad håbet betyder for dem. (mamma.c.pt som har mistet håbet kan have brug for at tale om hvad håbet har af betydning for dem. Håbet kommer ikke nødvendivis tilbage, men vi kan støtte mennesket , når det ikke har det)

Hvad er et fagligt skøn?

At kunne se objektivt og sanseligt i en og samme situation. Det faglige skøn bygger på erfaringer.

Skrevet af Iris
04.03.2016

Hvad er etik?

-Etik er det, som jeg eller vi har at rette os efter i forholdet til den anden. Etik er hvad vi anser for godt eller ondt, rigtigt eller forkert, og dermed også det vi anser for værdigfuldt i mødet mellem mennekser.

-Etike værdier har ofte noget med syn på mennesker at gøre.

-Menneskesyn er mangfoldige og kan handle om vidt forskellige aspekter af det at være menneske.

4 grundlæggende ansvars områder:

-At fremme sundhed.

-At forebygge sygdom.

-At genoprette sundhed.

-At lindre lidelse.

4 etiske grundværdier:

-Værdien af det enkelte menneskets værdighed.

-Værdien af omsorg.

-Værdien af sundhed.

-Værdien af professionel integritet.

2 vigtige begreber

Autonomi	Paternalisme
-Angår individets selvbestemmelses ret.     -Det er friheden til selv at vælge.     -En autonom person er en person, der har ret og kompetence til selv at tage beslutninger vedrørende eget liv.	-Handlinger, der foretages mod en persons vilje eller uden personenes accept, men for hvad der antages for at være til personenes eget bedste.     -En paternalistisk person forvalter beslutninger, der ikke angår ham selv.

3 former for paternalisme:

-Ægte/svag paternalisme: Sygeplejersken træffer en beslutning for en person som ikke er autonom eller habil.

-Stærkt eller uønsket paternalisme: Personen er autonom eller habil, men handler ikke til sit eget bedste.... sygeplejersken træffer beslutningen.

-Ønsket paternalisme: Hvor en person stiltiende eller udtrykkeligt overdrager beslutninger angående sit eget liv til andre, fordi vedkommende ikke selv kan overskue sin situation.

Florence nightingale's sygepleje løfte:

Jeg forpligter mig over for gud og denne forsamling til at leve mit liv i renhed og udøve min gerning i troskab. 

Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at opretholde og højnemin stands mål.

Jeg vil bevare som hemmeligheder alle personlige forhold og familieaffærer, som under udøvelsen af mit kald kommer til min kundskab. Med troskab vil jeg bestræbe mig for at hjælpe lægen i hans arbejde og vie mig til deres velfærd, som er givet ind under min omsorg.

Refleksion om Nightingales sygeplejeløfte:
Vi har diskuteret i gruppen, om hendes udtalelser er forældet, i forhold til gud og det senmoderne samfund. Vi snakker om religionens påvirkning på hvordan vi er som sygeplejersker, og at det ikke bør være det som fastsætter vores handlinger. Vi skelner mellem det religiøse og det sygepleje etiske.

Gruppens overordnede mening er, at religionen ikke skal blandes ind i vores etisk, dog skal vi selvfølgelig have det med i forhold til vores patienter, bare ikke os selv. Religion skal ikke være indblandet i sygehussystemet, men vi skal som sygeplejersker respektere forskellige væremåder og dermed også religion. Nightingales udtalelse passede godt til hendes tid, men i det ny moderne samfund, hvor religion ikke fylder så meget, er der brug for fornyelse.

Refleksion over ICN's sygepleje etiske kodeks for sygeplejersker:
Hvordan mener i, at sygeplejeetiske retninglinjer anvendes i sygeplejens arbejde?:
"Respekt for mennesker er uløseligt forbundet med sygepleje, herunder retten til liv, værdighed, og til at blive behandlet med respekt. Uden hensyn til alder, hudfarve, religion, kultur, handicap, køn, nationalitet, politiskoverbevisning, race, social status eller sygdom." Etik og værdier i sygeplejen, kap 2, side 31, Jørgen Husted.

Vi har koblet til en praktisk beskrivelse, fra COP Horsens sygehus, hvor en patient kom ind usoigneret og var langtids alkoholiker med lever svigt. Her reflekterede den studerende over sin væremåde og at ligestille patienten med de andre patienter med de andre patienter på afdelingen, for at opnå ligestilling og værdighed for patienten.

En anden studerende har oplevet, at en patient på OP var meget nervøs og bange inden indgrebet. Her gik studerende ind for at yde omsorg.

Etiske udfordringer i casen om Gurli Gris:
Udfordringer kan være at få patienten til at efterleve de sundheds fremmende tiltag. Det kan også være at tilsidesætte egne holdninger og overbevisninger og respektere patientens valg.

Autonomi; Gurli er autonom i form af, at hun bruger sin selvbestemmelsesret til at fravælge rygestop kurser - tilbud om kostomlægning samt motion / styrketræning.

Patenalisme: Gurli er fra kommunens side påtvunget bestemte badedage, og derved mister hun sin selvbestemmelsesret over hvornår hun kan tage et bad. Man kan argumentere for at hun har accepteret dette, men hun har kun accepteret dette for ikke at miste tilbudet om at være ren. Hun føler sig i forvejen enormt beskidt, og hvis hun selv skulle bestemme, ville hun gå i bad hver dag.

Skrevet af Anne Mette Friis Vestbjerg

d. 24-02-2016

Tilkobling til Gurli:

Livsytringer i forhold til case:

Gurli har oplevet at miste håbet om at hun nogensinde kommer til at kunne leve et liv uden hjælp fra sundhedspersonale. Hun oplever håbløshed når hun skal bruge hjælp til hverdagsting og derved mister hun ifølge Kari Martinsen sin livs ytringer. Gurli har brug for at tale åbent om hvad håbet betyder for hende, da hun føler at hun ikke kan betynge sine sønner med sine tanker. Hun mister i samme omgang sine livs ytringer ved at hun ikke kan snakke åbent om det der tynger hende.  Sygeplejersken kan i Gurlis tilfælde få øje på disse problemstillinger med at bruge sit faglige skøn til at kunne afhjælpe Gurlis problemer, da hun ikke nødvendigvis er selv i stand til at få øje på problemet. Det faglige skøn bygger på erfaringer og handler om at kunne se objektivt og sanseligt på patienten/problemet. Sygeplejersken kan samle objektiv dat fra patienten igennem en samtale og på samme tid bruge sine sanser til at identificere problemer.


Sygeplejersken grundlæggende ansvars områder:
I forhold til Gurli prøver vi at fremme sundhed, ved at give hende forskellige tilbud. Så som, rygestop, madlavnings kurser/ diætist, styrketræning med fys og derudover tilbyder Horsens sundby hende varmt vands gymnastik.

Forebyggelse af Gurlis sygdomme:
Gurli har fået en KOL- kuffert, som er med til at forebygge yderligere forværrelser og angst anfald.
Derudover har hun også fået telemedicin, som sørger for at hun kan forblive derhjemme i trykke rammer og ikke behøver bruge unødvendigt tid og ressourcer på at tage til læge, for at få målt hendes tal.

Kari Martins treenighed: 
Det relationelle: I forhold til Gurli, mener vi at relationen skabes fx når plejepersonalet træder ind i hendes private hjem, for at yde pleje. Det sker fx ved at vi har en dialog med hende og ved at vi tager os tid til at høre og lytte til hende.
Det moralske: Gurlis egenomsorgs kapacitet er kraftig nedsat og hendes viljestyrke er manglende. Vi skal som plejepersonale gå ind og motivere Gurli til at få en mere aktiv hverdag og give hende nye kompetencer, så hun kan klare nogle opgaver selvstændigt. Det er dette Kari Martin ser, som vores moralske ansvar som sygeplejersker. Vi skal lytte, støtte og imødekomme patientens livs ytringer.
Det praktiske: Hvis gurli har et problem, er det vigtigt at snakke med hende og imødekomme hendes syn på problemerne. 

Problemstilling tema 1. Hvilke udfordringer er der i den kroniske patients møde med sundhedsvæsenet?