¤ Tema 2 - patienter livsopfattelse og levevilkår

Sociologi den.17.03.2016

Goffman og stigmatisering

Primær stigmatisering:  Det rammer personen selv og er ledasaget af negative følelser af skyld og skam

Sekundær stigmatisering: De pårørende oplever det på sidelinjen og kan føle skyld,byrder oplevelsen af at være utilstrækkelig(forælder til et mobbet barn)

Hvordan definerer mennesker situationer, personer, processer og begivenheder som afvigende og problematiske?

Tilblivelse: Man får øje på det fx mand med ble fetich i tv(Der sker en konkret handling)

Påføring: Man adskiller sig fra manden på tv fordi det er ikke noget man synes er normalt

Afvigelsen: Stopper den stigmatiserede processen eller vælger han at afvige ved at gå med til at acceptere det.

Becker:

Becker har en 4. leds model om afvigerkarriere:

- (starter som) Normal

- Foretager sig en handling – iagttages og betragtes som afvigende af andre
(fx begynder at drikke)

- Påtegnelse og accept af rollen (Accept af at være alkoholiker)

- Optagelse i subkultur (Alkoholikeren bliver accepteret af andre alkoholikere)

Man kan normalisereres igen hvis man går omvendt igennem faserne

Sygeplejersken har mulighed for at komme ind med sine redskaber imellem de 4-led i begge retninger, og hjælpe mennesket med at bevæge sig i en ønsket retning. 

Miskrediteringsproces

Den diskrediterede:
Handicappet er umiddelbart synligt. (fedmen) Der sker en spænding i mødet med andre (F.eks kassedamen og Gurli). Den diskrediterede føler/ved hvordan andre vil reagere.  Den diskrediterede holder øje med de andre og kan begynde at holde sig væk for at undgå disse situationer. Fx fede personer i tøjbutik

Det potentielt diskrediterede:
Her er skaden ikke sket man prøver at kontrollere de informationer man vidergiver.
(F.eks Gurli der får datteren til at handle ind for sig, for at undgå at blive diskrediteret) 

Håndteringsmuligheder

• Personen lærer ”at passere”: Den diskrediterede eller potentielt diskrediterede forsøger at opnå accept for eller måske ligefrem blive optaget i de normales fælleskab. (F.eks med en benprotese, så tingene ser "normale" ud). 

·         De der forsøger ”at passere” risikerer:  

• En vedvarende angst
• En følelse af splittelse mellem to identiteter
• En særlig opmærksomhed på situationer, som andre ikke behøver
  
  Krænkende handlinger:
• ›  Rolleberøvelse – role dispossession – når individet berøves muligheden for selv at vælge og planlægge oplevelser
• ›Trimning eller omprogrammering – bestemte procedurer under en indlæggelse, der transformere patienten ind til et objekt
• ›  Berøvelse af identitetsudstyr  - Identity kit – når personlige ejendele fratages personen eller nægtet anvendelse under en indlæggelse f.eks. sæbe, nål/tråd mv.
• ›  Tvungen indtagelse af ydmygende bevægelser og attituder. Fx gynækologisk lejring.
• ›  Bevægelser og handlinger, der virker krænkende på en selv og som der er krav om at man udfører under en indlæggelse.
• ›  når patienter ikke kan holde krop, handlinger, tanker og genstande fri for kontakten med fremmede – f.eks. retten til at holde personlige oplysninger for sig selv.
• ›  man kan ikke selv planlægge handlinger i sit livsforløb mere – og der er skrappe krav til ensartet adfærd ellers bliver man konstant udsat for sanktionerende indblanding indefra.

Tilpasnings strategier:

• Situationel tilbagetrækning: Gennem dagdrømmeri og fantasier tænker sig bort fra institutionslivet. Når man bliver krænket har man ofte brug for at komme væk fra situationen.
• Fastsætte en uoverskridelig grænse :Overskrides grænsen vil man hævne sig eller nægte at adlyde
• Kolonisering :Total assimilation til institutionslivets logik og glemmer ”det virkelige liv” udenfor. Gør nogle ting som de aldrig vil gøre udenfor hospitalets vægge. Fx gå rundt i bar røv.
• Omvendelse :Overtagelse af de ansattes syn på sig selv og opfører sig som ”den perfekte patient”.

Sekundære tilpasningsformer:

• At klare sig med det, man har
• Hverdagens fiduser(hvor man prøver at holde fast i hverdagen)
• Private gemmesteder(Hvor man prøver at beholde fx sine egen underbukser ved operation)

Gruppeopgave fra PP:

• ›Hvilke processer og begreber er centrale til at beskrive stigmatisering?
• ›Hvem bestemmer, hvad der er normalt/afvigende?
• ›Hvilke følelsesmæssige reaktioner er knyttet til oplevelsen af at være normal/afviger?
• 
  
• ›Hvilke eksempler findes evt. i jeres case på processer forbundet med stigmatisering?
• ›Set fra patientens perspektiv
• ›Sygeplejerskens perspektiv

Gurli er overvægtig og føler at hun bliver stigmatiseret på grund af sin vægt og fordi at hun er crus amputeret. Hun kan mærke at folk kigger på hende med ”elevatorblikket”.  Når Gurli ryger, får hun ofte et hosteanfald og det får hende til at mærke at hun bliver kigget på med et skævt øje.  Gurli oplever stigmatisering på mange måder og kan godt erkende at hun er diskvalificeret af samfundet.

Hun føler sig miskredideret i det at hendes handicap er synlig og svær at skjule. Hun kan tydelig mærke spænding i mødet med andre og føler at hun ved hvordan andre vil reagere på hendes udseende. Hun er derfor blevet særlig opmærksom på situationer hvor der er mange mennesker f.eks. i butikker og sociale sammenkomster og udsætter sig helst ikke for disse situationer.

Når sygeplejersken møder Gurli omkring hendes amputations forløb, bliver hun ked af at det skulle komme til det her, fordi hun havde vejledt Gurli omkring håndteringen af sin diabetes og havde håbet at hun ville følge disse råd. Sygeplejersken stigmatiserer hende når hun tænker at Gurli ikke vil følge plejepersonalets råd og nu må hun undvære sit ben. 

Skrevet af Iris d.17/03/16

Organisation og ledelse

Hvorfor vil man have en sammenhængene patientforløb?

•    Accelerede forløb giver; bedre økonomi (LEON) og mere tid til andre patienter.
• 
  
•    Kronisk syge: forløbspakker (OAS), 

•      Stigende levealder. (Flere patienter, mere ventetid)

Definitioner for patientforløb

Patient perspektivet:

”summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse” (Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, 2003).

Organisations perspektivet: (pakkeforløb)

Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte begivenheder er lagt til rette med faste krav til tidspunkter og indhold, og som i udgangspunktet følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om kræftsygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling.

Organisations perspektivet (patientforløb)

Organisatoriske rammer, der kan understøtte et patientforløb. Det handler om den konkrete måde, som et patientforløb er planlagt og organiseret, og om samarbejdsrelationer mellem aktører.

Patientforløbet forventes at være en lineær proces:

Kronologi + samarbejde mellem enheder og sektorer = sammenhæng

Tiltag for at få sammenhængende patientforløb:

´  Pakkeforløb, forløbsprogrammer for kronikere, EPJ, kontaktpersonordningen.

´  Fokus på klar opgavefordeling, samarbejde og koordination, adgang til og udveksling af information.

´  Arbejdet med tilrettelæggelsen af patientforløb er organisatorisk forankret.

Baggrund for at få patientforløb:

´  Patienten i centrum i sundhedsvæsenet

´  Øget specialisering og standardisering

´  Demografisk udfordring

´  Mindre pres på ressourcer

´  Sammenhængend forløb og overgange

´  Ny patientrolle: patienten skal inddrages

Patient og borger – den nye rolle

´  Det moderne behandlingsforløb tager udgangspunk i borgerens behov, evner og ønsker.

´  Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut.

´  Borgerens skal behandles og plejes så tæt på eget hjem som muligt og helst undgå at skulle på sygehuser.

´  Regeringen ønsker at den enkelte forbliver mest muligt borger og bliver mindst muligt patient (SUM 2013)

Patientens oplevelser

Diagnoser med ben:

”Der skal være en helhed i tingene. Du er et helt menneske. Selvom de er søde og dygtige på øjenafdelingen, så er man nogle kæmpestore øjne med ben på. Og på diabetes afdelingen er man en bugspytkirtel, og på karkirurgisk afdeling et dunkende kar, der komme gående ned af gangen. De ser det som de kan. De ser ikke det hele menneske”.

Hvad siger patienter om forløbet?

'  Patienter beskriver ikke forløb som en lineær rejse; fra de får stillet til diagnosen til i dag

'  De beskriver forskellige episoder

'  Udgangspunktet er eget liv

'  Patienter har ikke indsigt i organiseringen af væsenet

'  Perspektiver er subjektivt, fysiske og kontekstuelt

'  Overgange er usynlige

Den kritiske episode

Den kritiske episode handler ofte om oplevelsen af misforståelser, svigt og ”fejl”. Den kritiske episode er et brud på sammenhæng og kendte problemer spiller vigtig rolle i den kritiske episode.

Mestringstaktikker

´  Aflæse systemet

´  Indhente viden

´  Kontrollere og holde øje

´  Identificere nøglepersoner

Aaron Antonovsky salutogenetisk teori

Et teoretisk perspektiv inden for sundhedsforskning er salutogenese (saluto = sundhed; genese = oprindelse). Teorien er udviklet af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky, som interesserede sig for, hvad der gør og holder mennesker robuste, sunde og raske. Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse, hvori der indgår både fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer.

Hvad skaber sammenhæng for patienter?

´  Forventningsafstemning

´  Fremdrift

´  Relationel kontinuitet

´  Mulighed for at orientere sig

´  Samstemmende kommunikation

´  Opmærksomhed på flere diagnoser

´  At nogen tager ansvar når forløbet går skvæt

´  Når der bygges bro mellem hverdagsliv og kontakt med sundhedsvæsenet

Kobling til Gurli

Da Gurli bliver diagnosticeret med DM 2, bliver hun inddraget i hendes eget patientforløb, da hun skal holde øje med sit blodsukker og fodsår. Hun modtager vejledning, og undervisning omkring dette. 

Hun bliver også inddraget i forhold til kostvaner som hun selv skal administrere. Desuden har hun fået tilbudt rygestop kursus, alt dette er tiltag for at forebygge og fremme Gurlis sundhed, og sundhedspersonalet sørger for hele vejen igennem, at hun er hovedpersonen i hendes forløb.   

Gurli føler ikke at sundhedspersonalet informere hende nok, da hun synes at sygeplejerske har for travlt og ikke har tid til at snakke med hende. Derved har hun ikke en oplevelse af sammenhæng.

Den 16.03.16

Skrvet af Mette

Folkesundhed 

Rigtige mænd:

Ronkedor- fænomenet kalder Simon Sjørup Simonsen mandeadfærden, hvor syge mænd opfører sig som gamle han elefanter, som trækker sig væk fra flokken og går afsides. Mænd vil ikke udstille deres svaghed og slet ikke snakke om den, og dette understreger Simon at de skal have lov til.

Vi har i gruppen diskuteret lidt om hvorvidt Gurli i dette tilfælde opfører sig, som en mand vil gøre i samme situation.  Hun har ikke lyst til at snakke om sin sygdom eller følelser og vil egentligt gerne bare passe sig selv. Vi har i samme situation diskuteret ”stop før 5” alkohol reklamen med Thomas Bo Larsen, hvor Thomas tænker meget over ikke, at være dømmende eller negativ over for sin kammerat, når han fortæller ham, at han skal skære lidt ned på alkoholen. 

Dette er den samme måde, som Gurli skal håndteres på. Kvinder plejer at være gode til at få konkrete beskeder at vide og derefter tage dem til sig og gøre noget ved det. I Gurlis tilfælde, skal hun behandles lidt alla en mand og der skal passes meget på, at man ikke skubber og presser hende for hård. 

d. 14.03.2016 

Skrevet af Anne Mette Friis Vestbjerg

Jura

Jura 11/3-2016 Tema 2 - skrevet af Elisabeth Therkelsen

Menneskerettigheder – blev indført efter 2. Verdenskrig.

Helsinki-konventionen – alle mennesker har ret til at bestemme over deres eget liv.

Sundhedslovens paragraf 15 - 21, om information, samtykke og medinddragelse:

Information: Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmuligheder, herunder risiko for komplikationer og bivirkinger.

Samtykke: Patienten kan altid tilbagekalde sit samtykke. Samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller stiltiende. Hvis patienten varigt mangler evnen til at give informeret samtykke er det den nærmeste pårørende. Hvis ingen pårørende der er kan sundhedspersonen træde til. Skønner sundhedspersonen at den pårørendes valg vil skade patienten, kan sundhedspersonalet træde ind. Ved akutte situationer hvor der skal ske øjeblikkelig livredende behandling går sundhedspersonalet ind og udføre dette, hvor pårørende først får besked efter.

Medinddragelse: patienterne har ret til at få information, men kan også takke helt nej. Informationen skal gives løbende og være forståelig + den skal gives hensynsfuldt og være tilpasset patientens forudsætninger (alder, modenhed og erfaring).

Sundhedslovens kapitel 6, selvbestemmelse i særlige tilfælde, paragraf 22 - 27:

Selvbestemmelse: nogle patienter går i sultestrejke. I gamle dage måtte man gerne ligge en sonde, men ikke mere. Fx Jehovas vidner - En patient kan også afvise at få en blod transfusion. Her kan patienten dog nogle uger før få tappet sit eget blod og bruge det.

En terminal patient kan afvise behandling, som kan udskyde dødens indtræden. Sundhedspersonen kan, såfremt patienten ikke kan udøve sin selvbestemmelsesret, undlade at påbegynde eller fortsætte den livsforlægende behandling.
Der anvendes også paragraffer fra sundhedslovens kapitel 5.

Serviceloven paragraf 83 og 84:

Kommunen skal tilbyde personlighed hjælp og pleje og hjælp/støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Madservice er også et fast tilbud.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Paragraf 124: Magtanvendelse:

Magtanvendelse skal altid helst undgås og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Man skal altid overveje om det er rimeligt i fht. opgaven som skal udføres og alt skal dokumenteres. Registrering skal ske straks og lige efter hændelsen.

Legalitetsprincippet: En betegnelse for, at forvaltningen skal være lovmæssig. Dvs. at forvaltningens beslutninger skal have hjemmel i lovgivningen.

Mindste-middel-princippet: Al brug af tvang skal nedprioriteres og gjort alt muligt for at opnå patientens frivillige medvirken.Tvangsindlæggelse må kun finde sted såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ligestilles hermed.

Tvangsfikserings midler: bælte, hånd og fodremme samt handsker. Må kun finde sted, hvis de er til fare for dem selv, andre eller hærværk. Sygeplejersken kan på egen hånd beslutte at fikserer patienten, hvis lægen ikke er at træffe og/eller patienten er til fare for andre. Patienten skal have fast vagt på ved fiksering.

Sociologi

Sociologi 11/3-2016 Tema 2 - Elisabeth Therkelsen

Emne: Magt, modmagt og afmagt. Konflikt på tværs af roller/relation

Identitet som social konstruktion

Den identitet som vi holder frem mod andre. Den enkelte kan/vil noget særligt.

Me and I. Forskellen på den sociale og personlige identitet:

• I – tanker jeg har om mig selv - sådan er jeg. Kan ændres når man har store ulykker/glæder i sit liv. Oplevelser
• ME – andre tilskriver dig en identitet – noget der kan påvirkes og ændres
• Under sygdom – I - jeg oplever mig selv anderledes. ME - Andre ser sygdommen før personen.

Goffmans teatermetafor - frontstage/backstage:

• Frontstage – der hvor man møder nye mennesker. 
• Backstage – alene og øve sig til frontstage.

De små samfund er nedbrudt og man har mulighed for flere livsstile. 
Unge identificerer sig fuldstændig med nye livsstile. (Me & I). 

• Man skal selv styre og ikke lade omgivelserne styre.
• Fx alkoholikere – vi stempler/ser dem som alkoholikere. Selvom alkoholikeren står frem og siger: Jeg er alkoholiker, men er tørlagt. Vi ser måske stadig personen som alkoholikeren, han engang var.

Social rolleteori

Den sociale identitet opbygges af mange delelementer. Vi forventer noget af f.eks vores undervisere, som gør noget. Normer og forventninger er bygget tæt sammen – for at få orden i kaos har vi brug for normer. 
Her kategorisere vi folk på forskellige måder: 

• Rolle: Vi som sygeplejersker har en høj grad af troværdighed og dette bliver vi automatisk tilskrevet. Vi har en rolle – noget vi må, bør og kan gøre. Vi har en rolle vi kan øve os på backstage. Kan man selv beslutte sig for at ændre sin sociale position – ja, man kan begynde at gå i en anden retning. Andre små ting, som måske ikke accepteres af omgivelserne. Alene er det svært – sammen er det nemmere. Vi kan uddanne os til magt og få en ny position.

Kobling til Gurli:
I vores case har vi skrevet: Gurli er en 70 årig kvinde som lider af dysreguleret type 2 diabetes, hun har desuden levet med KOL i nogle år. Hun er crus amputeret på venstre ben, og lider af svær dypsnø ved fysisk anstrengelse. I princippet skulle vi have skrevet, at Gurli/patienten fortæller. Da det ikke fremgår af casen om Gurli egentligt er meget tilfreds med at blive crus amputeret, da der måske var meget bøvl med foden/skinnebenet inden?

Kortlægning af menneskers sociale relationer/ netværk

Struktur: Opholde objektiviteten. Kommer ind af døren --> Hvornår går de igen?

Funktion: hvilke sociale støtter har personen, belastninger (er der samme belastning) (OAS), forankring (holder fast/står fast i fht. relationer)

à Støtte når en anden er syg

à Main effekt – er den enkelte udsat. Hvad er hoved effekten af denne belastning. Det er den enkelte der afgøre om de oplever netværk og socialt som en belastning.

à Buffer teorien – et værn. Den følelsesmæssigebelastning. Netværk og sociale relationer virker som et værn/ressource. Positivt.

Magt som tilstedeværende i alle relationer på mikro-makroniveau

Webers: Normer bliver givet videre til andre/påtvunget. Fx Hitler

Hernes: Hvad kan den enkelte aktør gøre?

Panoptikon: magt kan ændre sig alt efter perspektiv. Magten ændres fx hvis man sidder i fængsel og man sidder og kigger på betjentene. Hvis betjentene går væk, kan de se fangen fra en anden vinkel, hvor fangen ikke kan se betjentene mere og derfor ikke ved om han bliver overvåget.

Lægen giver en besked til patienten om, at hun har brystkræft og at de ikke ved hvad der skal gøres eller hvor meget det har spredt sig. Lægen kan tænke over, hvordan han bringer budskabet og hvad kan han tilbyde af behandling. Patienten tænker, hvad skal der nu ske? Hvor kommer jeg videre herfra? Hvad kan man handle med/gøre i situationen? = magt.

Magten giver man til lægen, når man kommer ind med sin sygdom. Patienten får flyttet magten over på sig selv, da hun også skal vælge behandlingsmulighederne. Her kan lægen også have magten tilbage, hvis han favorisere en behandlingsmulighed.  

Magtstrategier

•       Usynliggørelse (af patienten)

•       Latterliggørelse (af patienten)

•       Tilbageholdelse af information (overfor patienten)

•       Fordømmelse uanset hvad du gør (overfor patienten)

•       Påføring af skyld og skam (på patienten)

Afmagt:

•         Reduceret handlefrihed
•         Mangler ressourcer, midler og muligheder

Ophævelse af afmagt

•      Medier
•      Kollektivisering og allianceopbygning
•      Præmis- eller alternativformulering
•      Tilbagetrækning
•      At være konkret og forberedt

Kobling til Gurli

- fx Gurli, ser måske sig selv, I, som en livsnyder og er måske meget tilfreds med tilværelsen.
- Gurli og diabetes: Lægen har en viden omkring Gurlis diabetes og har derfor magten. Han har faglig viden. Gurli kunne have taget magten, plejet sin diabetes bedre og selv opnået viden samt forståelse omkring sin sygdom. I stedet føler hun afmagt, da lægen ikke involverer hende i beslutningsprocessen. 

Beskriv - med støtte af trappen; forventning – norm – rolle – socialt system og forbind begreberne til casen

-       Den sociale identitet opbygges af mange delelementer. Vi forventer noget af fx vores undervisere, som gør noget. 

•       Norm og forventning er bygget tæt sammen – orden i kaos har vi brug for normer. Her kategorisere vi folk på fx måder.
•       Rolle: Vi har som sygeplejersker en høj grad af troværdighed og dette bliver vi automatisk tilskrevet. Vi har en rolle – noget vi må, bør og kan gøre. Kan man selv beslutte sig for at ændre sin sociale position – ja, man kan begynde at gå i en anden retning. Alene er det svært – sammen er det nemmere. Vi kan uddanne os til magt og få en ny position.

-       I vores case har vi skrevet: ”Gurli er en 70 årig kvinde som lider af dysreguleret type 2 diabetes, hun har desuden levet med KOL i nogle år. Hun er crus amputeret på venstre ben, og lider af svær dypsnø ved fysisk anstrengelse”. I princippet skulle vi have skrevet, at Gurli/patienten fortæller. Da det ikke fremgår af casen om Gurli egentligt er meget tilfreds med at bliver crus amputeret, da der var måske meget bøvl med det inden?

-       Gurli har en rolle som patient med KOL og diabetes. Her er en forventning til hende, som patient at hun fx vil følge anvisninger og behandlingsforløbet, da det er normen. Gurli har også en forventning til sundhedspersonerne om at de er fagligt dygtige og troværdige, da det er deres rolle og normen.

Kortlæg og beskriv netværket i jeres case; vurder herudfra om det har ændret sig grundet den beskrevne sygdom.

-       Gurli har 3 børn og nogle gode veninder.

-       Hun kommer ikke meget ud mere, men ser dem engang imellem.  

Beskriv forskellige former for magt – afmagt - modmagt

-       Giv eksempler fra casen, hvor der kan være magt- afmagt -modmagt tilstede set fra henholdsvis patient/sundhedspersonale synsvinkel.

-       Sundhedspersonalet: skal give Gurli bad, og udøver derfor magt. De gik også ind og  amputerede Gurlis ben, der havde lægen igen magten. Gurli ville i princippet have haft magten, men vælger at afgive denne, da hun ikke kan håndtere situationen b. la. pga. manglende viden.  

-       Patient: Gurli får anbefalet rygestop og kostændringer. Her tager hun dog magten.

-        Afmagt: reduceret handlefrihed fx bad fx med tid og egenomsorg. Gurli kan modsætte sig magten og protestere. 
       
            
         Problemstilling tema 2. Hvilke sociologiske aspekter har indflydelse i forhold til den kroniske patient ?