¤ Tema 3 - betydning af sociale, kulturelle og institutionelle faktorer for et patientforløb

Tværprofessionelt

At samarbejde

5 grundforståelser af samarbejde

·         Samarbejde som en kollektiv enhed

·         Samarbejde som et hold

·         Samarbejde som et flexibelt team

·         Samarbejde som en overlevering

·         Samarbejde som er løst netværk(når man sidder på overordnede niveauer og drøfter nye beh.former/medicin)

Læringsudbytte for modul 5

•       At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning

•       Beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsnet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværprofessionelt samarbejde

•       Forklar, hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring

•       Søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver

•       Beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteorier og sygepleje praksis.

z

    Skrevet af Iris

   

Sygeplejefag - Sundhedsfremme og Antonovsky
Den 04.04.16, Skrevet af Mette Vogt Thuesen

Sundhedsbegreber

Sundhed som:

·         Fravær af sygdom (Syge mennesker gøres raske. En dualistisk opfattelse)

·         Rigtig sundhedsadfærd (Sundhed og sygdom er hinandens modsætninger. Adfærds anvisende)

·         Livskvalitet (Sundhed er mere end udeblivelse af sygdom. Livskvalitet er den individuelle opfattelse af forholdet mellem sundhed og sygdom)

·         Sundhed er en ressource (sundhed er en tilstand af velvære, livskvalitet, fysiske, Psykiske og sociale aspekter og er en ressource til det gode liv. Sundhed er en kapacitet og evne til at mestre sit liv.)

·         WHO’S definition (sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og social velvære, og ikke kun fravær af sygdom) 

Antonovsky og sundhedsfremme

Aaron Antonovsky er en Israelsk medicinsk sociolog og stressforsker, som tager udgangspunkt i hvordan mennesket tackler eller mestrer stressorer, fx sygdom, krise og krig. Hvordan vores tilgang til verden og vores tro på egne evner til at tackle stressorer har betydning for vores helbred.
Antonovsky er kendt for teorien om oplevelsen af sammenhæng (OAS).

Hvad er sundhed

Den traditionelle, dikotomiske og biomedicinske observation af at sygdom er lig med fravær af sundhed begrænser netop mennesker i at udforske deres potentiale for sundhed.

 I følge Antonovsky er vi aldrig helt syge eller helt raske, men i bevægelse på et kontinuum mellem to poler, som er sygdom og sundhed.

”Sygdom er, hvordan vi har det- sundhed er, hvordan vi tager det”, Piet Hein.

Følelsen af sammenhæng (OAS)

Hvilke personlige egenskaber fremmer mental og fysisk velbefindende.

Følelsen af sammenhæng (OAS) består af 3 ting:

1. Forudsigelighed (forståelse):  Vi forstår, hvad der sker omkring os. Forudsigelighed skaber begribelighed – vi kan altså gennemskue og overskue tilværelsen
2. Håndterbarhed: (ressourcer): Vi kan håndtere stressorer og krav. Belastningsbalance medvirker til håndterbarhed, vi har de nødvendige ressourcer.
3. Meningsfuldhed (involverethed): Vi skal opleve mening i det vi skal gøre. Når vi engagerer os eller delagtiggøres så giver det mening – vi bliver motiverede.

En stærk OAS er en livsorientering, hvor man oplever livet som forståeligt, håndterbart og meningsfuldt.  En stærk OAS er forbundet med personligt velvære og særligt mental sundhed. Personer med en stærk OAS er bedre til at håndtere sygdom end personer med en lav OAS. OAS udvikler sig gennem hele livet.

Skelnen mellem helbred og sundhed- betyder det at når vi oplever sammenhæng så bliver vi ikke syge?

Man må adskille sundhed og sygdom, da de hører til i hver sin dimension. ”Sygdom er hvordan man har det – sundhed er hvordan man tager det”.

Vi er vant til at knytte sundhedsbegrebet til motion, kost mm., Antonovsky efterspørger at det knyttes mere til den psykosociale sundhed fra humør- helbred. 

Syg – Rask: Dikotomien, drejer sig om helbredet og knytter sig til kroppen og biologien (naturvidenskab/ forklaring). Sygdom: Hvad er dit problem? – hvor længe har du haft det sådan?

Usund- Sund: Dette hører til i det levede liv, er knyttet til glæden og lysten til at leve og følelsen til at håndtere hverdagslivet (hermeneutik/ forståelse). Sundhed: Hvad er dine mål – hvilke ressourcer kan du bruge?

Flod metaforen

Flod metafor 1:

Patienter er mennesker, som er faldet eller skubbet i en rivende flod. De er ved at drukne.

Sundhedssystemets opgave er, at stå på en bro tværs over floden og fiske de uheldige personer op af vandet.

Forebyggelse er at gå opstrøms og finde ud af, hvorfor mennesker er faldet i også forsøge at forhindre det.

Flod metafor 2:

Floden er livets strøm, hvor alle mennesker befinder sig.

Nogle mennesker kommer rimelig nænsomt  igennem floden og kan  måske ”bunde” det meste af vejen.

Andre bliver ført imod farlige passager med dybt  vand, klippeskær og strømhvirvler med dybt vand.

Det drejer sig om, hvor man befinder sig i floden, hvor godt man har lært at svømme og hvor udholdende man er.   Sundhedsfremme er at forhindre folk i at drukne – og dermed at lære ”de nødstedte” at svømme

Sundhedsbegrebet

Sundhedsbegrebet handler om mere end trivsel og livskvalitet end om at være sygdomsfri. Dette er et relativt begreb, hvor man kan altid blive sundere, men der er ikke noget slut mål. Sundhedsbegrebet er et dynamisk begreb, vi kan altid blive sundere.

Ifølge Antonovsky er sundhed relativ i forhold til den enkelte. For at folde sundhedsbegrebet ud, er viden om og forståelse for mekanismerne bag sundhedsbegrebet, så må man ud og lave feltarbejde, undersøge hvad tænker borgerne om sundhedsbegrebet.

Sundhedsfremme

Sundhedsfremme er en saltogenesisk proces der tager udgangspunkt i den enkelte borger og der dannes kontekst. Sundhedsfremme omhandler også om at arbejde med udvikling og forandring af det enkelte individs handlinger og adfærd, så individet opnår handlekompetencer til at varetage egen sundhed. Sundhedsfremme foregår implicit i hverdagslivet og eksplicit ved hjælp af undervisning.

Gruppearbejde

1)Hvad er sundhedsfremme for jer? Diskurter.. Øge livskvaliteten hos borger, på trods af sygdom eller fravær af samme. Handlinger der leder hen mod, fysisk, psykisk og social velvære.

2) Beskriv essensen og elementerne i Antovnovskys teori om oplevelsen af sammenhæng. Hvad forstår Antonovsky ved sundhedsfremme? Begribelighed – vi forstår hvad der sker omkring os, vi kan dermed gennemskue og overskue tilværelsen = forudsigelighed. Håndterbarhed – Vi kan håndtere stressorer og krav. Belastningsbalancen medvirker til at håndtere situationen. Meningsfuldhed – Vi skal opleve mening i det vi gør og muligvis vores sygdom. Når vi engagerer os eller delagtiggøres finder vi mening i det vi gør. Vi bliver motiverede.
Sundhedsfremme ifølge antonovsky: Forhindre folk i at ”drukne”, og lærer dem at ”svømme”.

3) Hvordan kan sygeplejersken arbejde forebyggende med borgeren/ patienten relateret til jeres case? Vi kan forsøge at sundhedsfremme ved at finde ud af hvad Gurlis kompentencer og vilje til at ville mobiliserer sig er, og arbejde hen mod at hun bliver bedre til at mobiliserer sig, og får nogle handlingsmåder til samme.  

Den 11.04.2016 Skrevet af Line Ibsgaard 

Sygepleje lektion 9-12

Sygeplejens historie: 

•     Den professionelle sygepleje startede for 150 år siden
  
•     Sygeplejens historie er både en del at kvindernes historie, sundhedsvæsnets, hospitalernes og velfærdssamfundets historie
  
•     Sygepleje til syge mennesker har rod i: de aktive katolske klosterordener, de protestantiske diakonissehuse og den vestlige sygepleje

Florence nightingale: Inspireret af de Barmhjertige Søstre i Frankrig og af diakonissehuset i KaiserswerthDen tradition som Florence Nightingale grundlagde har rod i både den katolske og den protestantiske sygeplejetradition

https://www.youtube.com/watch?v=o0FWqDlOYYs

Sygeplejens udvikling i DK:

§Før 1800 tallet kun få hospitaler i DK, og dem der var, blev anvendt til fattige og svage borgere. Det bedre borgerskab blev behandlet i hjemmet

§Starten til den nye sygeplejerskeuddannelsen opstod på Kommunehospitalet i København, da lægerne fik behov for kvalificeret assistance

§Længden af uddannelsen; 1 år. den var praktisk og det var vigtigt at eleven blev disciplineret til hospitalslivet

Sygeplejens virksomhedsområde: 

• At udføre sygepleje – at udføre konkret sygepleje hos en patient/klient
• Sundhedsfremmende og sundhedsbevarende sygeplejehandlinger
• Forebyggende, Rehabiliterende og Lindrende sygeplejehandlinger
• At formidle sygepleje – at formidle sin faglige viden til andre
• Koordinere pleje og behandlingsforløb samt lede og fordele arbejdet
• At lede sygepleje – at varetage den faglige ledelse af indholdet i ydelsen
• Vejlede og undervise patienter og pårende, studerende
• At udvikle sygepleje – at sætte sin egen og andres praksis i perspektiv
• Forny og udvikle viden i taks med videnskabelige og samfundsmæssig udvikling
  
  
  Er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelse til profession i sygepleje
  Sygeplejerskens virksomhed retter sig mod borgere i alle aldre, hvis sundhed er truet og mod patienter med akut og kronisk somatisk og psykisk sygdom

Kernefagligheden i sygeplejen: 

•     Kernefagligheden fastlægges som resultat af faglige og værdimæssige valg og må opfattes bredt som bestående af viden, færdighed og holdning
  
•     Viden kan beskrives som kendskab til begreber, lovmæssigheder og sammenhænge samt evnen til at foretage analyser og vurderinger
  
•     Færdigheder omfatter at kunne gøre noget, hvad enten dette er mentalt, motorisk eller kombinationer heraf
  
•     Holdninger viser sig i måden den professionelle møder medmennesket på og afspejler fagets værdier og etiske retningslinjer

Sundhedsindformatik
Den 04.04.16, Skrevet af Mette Vogt Thuesen

G-EPJ: Grundstruktur for Elektronisk Patient Journal: EPJ er på tværs af sygehuse, regioner m.v. forskellig, men indeholder den samme grundstruktur. 

Tværfaglig dokumentation – nye rutiner!

Mange mener at vi kigger i søjler, altså vi kigger i vores egne dokumentationer og ikke hvad de andre faggrupper dokumentere. Sygeplejersker er gode til at kigge i hvad lægerne dokumentere.

EPJ – Definitioner (Eksempler)

”En database med tilhørende programmer, som giver mulighed for at lagre og genfinde kliniske patientdata på en struktureret måde ved hjælp af et elektronisk medie. Den kan overføre og modtage data fra andre systemer og give beslutningsstøtte, påmindelser, alarmer m.v. Den elektroniske patientjournal støtter og dokumenterer patientbehandlingen.”

Kilde: Sundhedsministeriet. Elektroniske Patientjournaler - hvorfor og hvordan, 1996

”En elektronisk patientjournal er et klinisk informationssystem, der direkte understøtter daglig procesorienteret undersøgelse, behandling og pleje af den enkelte patient.”

Kilde: Sundhedsministeriet. National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002

Det gode patientforløb

En periode i hvilken en patient har en eller flere kontakter med et behandlingssted i sundhedsvæsenet med henblik på undersøgelse, behandling og/eller pleje af samme helbredsproblem.

•      Kvalitet

•      Sammenhæng og koordination

•      Information

•      Ingen ventetid

Udvikling af EPJ - Fra Plejeplaner til Problemorienterede planer

Overordnede formål med Problemorienteret dokumentation:

•      Sammenhængende kvalitet og sikkerhed i de enkelte patientforløb ud fra de 12 behovsområder, med anvendelse af en ensartet sundhedsterminologi

•      En proaktiv, handlingsorienteret og fremadrettet dokumentation for alle faggrupper med udgangspunkt i klinisk praksis.

•      Sammenhæng på regionalt plan mellem ”kliniske retningslinjer”, størst mulig anvendelse af ”generiske problemorienterede planer”, mhp optimerede arbejdsgange på tværs af matrikler og forløb.

•      Der tænkes inddragelse af patienter som en grundholdning i al problemorienteret dokumentation og ikke separate ”flueben” til ”patientinddragelse”.

Afrundingen af faget

Vigtigheden for faget?

Vigtigheden for faget er beregnet til at gøre alle aspekter af sundhedsvæsenet praksis mere effektiv. Dette omfatter datalagring og brug af data, diagnose, beslutningstagning og medicinske klassifikationer.

Implikationer for jer som studerende?

Sundhedsinformatik er for os studerende, for at få en større forståelse for teknologien og man skal effektivisere vores elektroniske dokumentations systemer. 

Rolle i sundhedsvæsenet og samfundet og hvad det fordrer af sygeplejersken?

Sygeplejersken skal kunne lede sygeplejen, være opdateret, vise omsorg, omhu og samvittighed.

Fra modulbeskrivelsen: Hvordan kan kommunikation og informationsteknologi anvendes ift. sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring?

Det er en kvalitetssikring at vi dokumentere, dokumentation kan hjælpe til at man ikke fejlmedicinere og lave generelle fejl.

Kobling til Gurli:

Dokumentation er blevet brugt når Gurli har været indlagt og når Gurli skal udskrives i EPJ. De har brugt EPJ, til TOKS og operationer.

Gurli skal føle sig mere sikker i med den nye teknologien ift. da man skrev i hånden, da dokumentationen er mere sikker. Da sundhedspersonalet ikke bruge tid på at lede efter patienternes journalers i forskellige steder på sygehuset, er det blevet nemmere for sundhedspersonalet at finde Gurlis journal da den ligger på serveren. 

Sociologi

Sociologi 31/3 – 2016 skrevet af Elisabeth Therkelsen

Det kulturelle interview og hvordan vi kan spørge ind til helbred, sygdom og behandling.

Fix-punkter:

-       Patienten kulturelle identitet: Hvor har patienten sit tilhørsforhold og graden af tilknytning til hjemlandet. Her kigges også på sprogfærdigheder. 

-       Patientens forklaringsmodeller på sygdom: hvordan vurderer netop denne gruppe alvorlighed og mening af symptomerne? Og hvilke ønsker/erfaringer har patienten om/med traditionel/professionel behandling?

-       Patientens sociale miljø og funktion: hvad er patientens aktuelle og tidligere funktionsniveau og hvilke psykosociale belastninger har patienten haft? Hvilken social og emotionel støtte har patienten (familien, religion og sociale netværk)

-       Relationen mellem patient og behandler: Er der sprogvanskeligheder? Er der kulturelle og sociale forskelle der vanskeligøre forståelse? Er behandleren usikker på hvad der er normalt for patienten (kulturelt)

-       Diagnose og evt. kulturelle og dynamiske tolkninger: Er diagnosen ens i hele verden og er man enige? 

Det er netop disse fixpunkter, vi som sundhedspersonale, skal være opmærksomme på i samtalen fx i samtalen med patienten:

-       Hvornår bliver øjenkontakten brudt? Det kan være meget forskelligt fra kultur til kultur. Dog hørte vi dog i undervisningen, at det er svært for patienten at forstå eller opfange meningen i samtalen, hvis fx lægen kigger væk.

Disse fixpunkter skal vi være særligt opmærksomme på når vi arbejder med 2. etnisk baggrund og der er derfor udarbejdet et skema med en række spørgsmål, som skal stilles:

     1.      Hvad hedder dit problem?  
-      -Sukkersyge, KOL. Jeg har fået fjernet mit venstre ben efter at have fået koldbrand.

     2.     Hvad tror du er årsagen til problemet?
      - De siger jeg er for fed, at jeg har en dårlig livsstil og så er det smøgerne.

     3.     Hvorfor tror du det opstod?
d     -Fordi jeg ikke tænkte at det kunne gå så galt.

   4.     Hvad mener du sygdommen gør ved dig?
-       -Jeg kan ikke bevæge mig som før og det er irriterende da det begrænser mig socialt.
     

     5.     Hvordan giver det sig til kende?
     - Jeg kan ikke være sammen med mine venner på samme måde og bliver ked af det, måske lidt ensom.

     6.     Hvor alvorligt er det?
      -Jeg ved godt at det er alvorligt, men det er svært at gøre noget ved det

     7.     Vil det være et langt eller et kort sygdomsforløb?
    -Jeg skal leve med mine sygdomme resten af livet.

     8.     Hvad frygter du mest ved din sygdom?
s      -Jeg frygter nok mest døden

     9.     Hvilket er det værste problem i forbindelse med din sygdom?
       - At jeg ikke kan komme nogensteder på grund af kørestolen og så har de hjemmehjælpere altid så travlt at jeg føler bare at jeg er til besvær.

   10. Hvilken slags behandling mener du det kræver for at kurere sygdommen?
     -Et mirakel! Jeg tror ikke at man har kunne finde noget medicin der kan kurere mig.

   11. Hvad er det vigtigste resultat du håber på at opnå ved denne behandling?

Jeg er kronisk syg så jeg vil gerne have en god tid tilbage af livet.

Det er vigtigt man som sundhedsperson tænker over:

L Listen with empathy and understanding of the patient's perception of the problem

E Explain your perceptions of the problem

A Acknowledge and discuss the differences and similarities

R Recommend treatment

N Negotiate agreement

Gurli:

Disse timer har primært omhandlet patienter med 2. etnisk baggrund og derfor falder Gurli lidt udenfor den kategori. Dog er disse punkter vigtige for alle patienter. Dog kan det være Gurli har en helt anden opfattelse af sin sygdom end sundhedspersonen har – alvorligheden af sygdommen kan være en helt anden for den ene part end for den anden.

Det spiller også ind hvilken støtte Gurli har, dog er det positivt at der ingen sprog vanskeligheder er fra Gurlis side. Der kan dog opstå sprogbarrierer begge veje patientàpersonale og personale à patient, da der efterhånden også arbejder mange i sundhedssektoren, som er af anden oprindelse end dansk.


KULTURTEORI

Begrebet kultur defineres som værende de færdigheder, opfattelser og væremåder personer har tilegnet sig som medlemmer af samfundet.
Kultur er den komplekse helhed som består af kundskaber, trosformer, kunst , moral, jura og skikke, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund

◦(En kompleks statisk defination Tylor 1870)

Kultur er det omskiftelige meningsfællesskab som etableres og forandres, når mennesket gør noget sammen. (en kompleks dynamisk defination - hylland eriksen)


centrale kulturbegreber: 

•      Etnocentrisk: at være kulurblind og bedømme og forstå andre ud fra egen kultur og målestok
•      Integration: at ville findes fælles grundlag i kultur til alle
• —  Assimilation: at lade andre tilpasse sig kulturen og opgive egne religiøse, politiske og kulturelle værdier mv.
• —  Seggretion: at adskille kulturer
•   Socialisering: proces, hvorunder børn og voksne anspores og hjælpes til at udvikle de færdigheder og kulturelle normer, der er karakteristiske for det samfund eller den gruppe, personen tilhører.

Habermas om det komplekse samfund: 

•      System og livsverden: Systemet handler om rationalitet og effektivitet med målorienteret handlen 
•      Livsverdenen: handler om følelserne og livet, fællesskab og forståelse gennem kommunikation båret af dialog
•      Samfundets aktuelle udfordring: Livsverdenen koloniseres af systemverdenens logikker. Dette gør det svært at fastholde omsorg som den centrale, kulturelle værdi i sygeplejen.

D. 30.03.2016

Skrevet af Line

Organisation og ledelse 

LEON - Laveste effektive omkostnings niveau

Den beskriver hvordan man skal behandle borgere og patienter, så billigt som muligt, men uden at mindske kvaliteten.

Så ofte som muligt, skal patienterne behandles hos egen læge. Hvis problemet er større end at dette kan klares der, kan de få en henvisning til speciallæge eller hospital.

DRG - Diagnose relaterede grupper

Her får lægerne udbetalt penge alt efter hvor mange diagnoser de stiller. Her kan der opstå problemer så som at lægerne sætter sig ned med alle journalerne og leder efter diagnoser for at få flere penge i kassen.

Profession:
Der er forskellige professioner, som har forskellige mål og syn på ting. Nogle har til mål at sikre patienterne en god behandling, andre har mere fokus på at sikre egen prestige og høj løn, ved at eksludere andre faggrupper og nogle fokusere på konkurrence. 

d. 01.04.2016
Skrevet af Anne Mette


Problemformulering tema 3. Hvilke betydning har sociale, kulturelle og institutionelle faktorer for et patientforløb?