¤ Teoretikere

Aaron Antonovsky 

Oplevelse af sammenhæng:

1. Forudsigelighed (forståelse):  Vi forstår, hvad der sker omkring os. Forudsigelighed skaber begribelighed – vi kan altså gennemskue og overskue tilværelsen
2. Håndterbarhed: (ressourcer): Vi kan håndtere stressorer og krav. Belastningsbalance medvirker til håndterbarhed, vi har de nødvendige ressourcer.
3. Meningsfuldhed (involverethed): Vi skal opleve mening i det vi skal gøre. Når vi engagerer os eller delagtiggøres så giver det mening – vi bliver motiverede.

En stærk OAS er en livsorientering, hvor man oplever livet som forståeligt, håndterbart og meningsfuldt.  En stærk OAS er forbundet med personligt velværeog særligt mental sundhed. Personer med en stærk OAS er bedre til at håndtere sygdom end personer med en lav OAS. OAS udvikler sig gennem hele livet.

Skelnen mellem helbred og sundhed- betyder det at når vi oplever sammenhæng så bliver vi ikke syge?

Man må adskille sundhed og sygdom, da de hører til i hver sin dimension. ”Sygdom er hvordan man har det – sundhed er hvordan man tager det”.

Vi er vant til at knytte sundhedsbegrebet til motion, kost mm., Antonovsky efterspørger at det knyttes mere til den psykosociale sundhed fra humør- helbred. 

Syg – Rask: Dikotomien, drejer sig om helbredet og knytter sig til kroppen og biologien (naturvidenskab/ forklaring). Sygdom: Hvad er dit problem? – hvor længe har du haft det sådan?

Usund- Sund: Dette hører til i det levede liv, er knyttet til glæden og lysten til at leve og følelsen til at håndtere hverdagslivet (hermeneutik/ forståelse). Sundhed: Hvad er dine mål – hvilke ressourcer kan du bruge?

Patogenetisk synsvinkel: fokus på det syge
Salutogenetisk synsvinkel: fokus på det sunde

Første flod metafor:
Her svømmer patienterne rundt i en flod og bliver hevet op af "hjælperne" som står på bredden og gider dem nye redskaber til at kunne klare de nye udfordringer i floden. (sundheds forebyggelse)

Anden flod metafor:
Denne flod betragtes som livets flod og derfor er alle nede i floden, hvor nogle let svømmer forbi alle udfordringer, mens andre skal kæmpe mere for at komme igennem. (sundhedsfremme)

Kobling til Gurli:
Det er vigtigt for at Gurli opnår livskvalitet, at hun har en OAS. Dette kan hun få, ved at fagfolkene omkring hende, går efter Aaron Anotnovskys teori, håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed og dermed laver nogle faste skemaer til hende og sætter hende grundigt ind i de ting hun skal og forklare hvorfor hun skal de forskellige ting.

Skrevet af Anne Mette

Kari Martinsen 

Tager afstand fra individualistiske menneskesyn, som ligger vægt på det enkelte menneske og dettes vækst på bekostning af fælleskabet. Hun lægger istedet vægt på menneskeopfattelse, der bygger på relationer mellem mennesker, hvor fælleskabet har en central plads.

Kollektivistisk menneskesyn à fælleskabet er i centrum

KM siger, at menneskets karaktertræk er, at dét er til for andres skyld – ikke for sin egen skyld (1990, s. 69)

Omsorg

KM beskriver omsorgs fænomenet, som noget der opstår ved menneskelig eksistens og menneskeligt samspil, og som udgør grundlaget for sygepleje/vores vigtigste ansvarsområde.

Dette fænomen består af tre aspekter, som tilsammen danner en treenighed:

Det relationelle kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab.: vi gør noget for en anden og tror på at de giver igen. Vi har altid en relation givet på forhånd (per automatik). For at kunne arbejde med en relation til en patient kan vi f.eks. sætte os ned og høre det andet menneske. Martinsen mener, at relationen er der per automatik f.eks ved fødsel og når vi går ind til en patient.

Det moralske begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet. Vi er moralsk forpligtet til at tage ansvar for de svage. Vi kan høre patienten om hvilke livsytringer der mangler og hjælpe dem med at opnå livsytringerne.

Det praktiske begreb er sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”.: Hvis vi lytter til mennesket kan vi få øje på hvad vi praktisk skal gøre for at det får det bedre. Her kan man bruge åbenhed til at fortælle hvad det er man har fået øje på at er et problem og lytte til patientens syn på hvad der er galt.

Livsytring

Der findes spontane og suveræne livsytringer, som er én. Her opstår der tillid og barmhjertighed, men når der ikke leves op til disse livsytringer opstår der mistillid, løgn, håbløshed og ubarmhjertighed. Omsorg kendetegnes ved en etisk appel, der udgår fra et menneske etik et andet gennem de spontane livsytringer.

Balanceret gensidighed: Omsorg skal være ligeværdig, som alle mennesker, så alle parter modtager og giver. 

Uegennyttig gensidighed: Her er det den ene part, som sørger for den anden uden at forvente noget tilbage. Er en praktisk handling og er det vigtigste mål

Levevilkår kan påvirke livsytringer. Vi kan ikke beslutte os for at få dem igen, men de kan godt dukke op igen. Vi kan f.eks. sætte os ned og snakke med patienterne og få dem til at beskrive hvad håbet betyder for dem. Håbet kommer ikke nødvendigvis tilbage, men vi kan støtte mennesket når det ikke har det.

Hvad er et fagligt skøn?

At kunne se objektivt og sanseligt i en og samme situation. Det faglige skøn bygger på erfaringer.
Martinsen bruger synet og hjertet som metaforer for at se patienten med et "dobbelt øje," der både forholder sig empatisk sansende og fagligt registrerende.

Fra et videnskabsteoretisk synspunkt kan det sansende øje siges at rumme en fænomenologisk tilgang til patienten, hvori sygeplejersken er til stede i relationen som person og ser patienten med "hjertets øje," dvs. med alle sanser åbne og modtagelig for at blive rørt af patientens livsytringer.

Heroverfor kan det registrerende øje siges at rumme en mere hermeneutisk tilgang, hvor sygeplejersken bruger sin faglige forforståelse til at afgrænse sit personlige udgangspunkt fra patientens og til at forholde sig fagligt vurderende til patientens plejebehov. Ifølge Martinsen behøver sygeplejersker begge se-måder for at få følt indsigt i og fagligt udsyn til de vigtigste dimensioner i patientens integritet. Uden hinanden udarter de to se-måder til forskellige slags enøjet sygepleje.

Kobling til Gurli:

Livsytringer i forhold til case:

Gurli har oplevet at miste håbet om at hun nogensinde kommer til at kunne leve et liv uden hjælp fra sundhedspersonale. Hun oplever håbløshed når hun skal bruge hjælp til hverdagsting og derved mister hun ifølge Kari Martinsen sine livsytringer. Gurli har brug for at tale åbent om hvad håbet betyder for hende, da hun føler at hun ikke kan betynge sine sønner med sine tanker. Hun mister i samme omgang sine livsytringer ved at hun ikke kan snakke åbent om det der tynger hende.  Sygeplejersken kan i Gurlis tilfælde få øje på disse problemstillinger med at bruge sit faglige skøn til at kunne afhjælpe Gurlis problemer, da hun ikke nødvendigvis er selv i stand til at få øje på problemet. Det faglige skøn bygger på erfaringer og handler om at kunne se objektivt og sanseligt på patienten/problemet. Sygeplejersken kan samle objektiv dat fra patienten igennem en samtale og på samme tid bruge sine sanser til at identificere problemer.

Sygeplejersken grundlæggende ansvars områder:

I forhold til Gurli prøver vi at fremme sundhed, ved at give hende forskellige tilbud. Så som, rygestop, madlavnings kurser/ diætist, styrketræning med fysioterapi og derudover tilbyder Horsens sundby hende varmvands gymnastik.

Forebyggelse af Gurlis sygdomme:

Gurli har fået en KOL- kuffert, som er med til at forebygge yderligere forværrelser og angst anfald, og som også sørger for at hun kan forblive derhjemme i trygge rammer og ikke behøver bruge unødvendigt tid og ressourcer på at tage til læge.

Kari Martinsens treenighed: 

Det relationelle: I forhold til Gurli, mener vi at relationen skabes fx når plejepersonalet træder ind i hendes private hjem, for at yde pleje. Det sker fx ved at vi har en dialog med hende og ved at vi tager os tid til at høre og lytte på/til hende.

Det moralske: Gurlis egenomsorgs kapacitet er kraftig nedsat og hendes viljestyrke er manglende. Vi skal som plejepersonale gå ind og motivere Gurli til at få en mere aktiv hverdag og give hende nye kompetencer, så hun kan klare nogle opgaver selvstændigt. Det er dette Kari Martin ser, som vores moralske ansvar som sygeplejersker. Vi skal lytte, støtte og imødekomme patientens livs ytringer.
Det praktiske: Hvis Gurli har et problem, er det vigtigt at snakke med hende og imødekomme hendes syn på problemerne.


Skrevet af Elisabeth

Erwing Goffman

Goffman om stigmatisering og teatermetaforen

Stigma

Stigma betyder i oprindelig, græsk forståelse, et tegn på kroppen, der markerer noget usædvanligt; noget unormalt. Oprindeligt var stigma et brændemærke, der tydeliggjorde individets abnormalitet overfor andre i fællesskabet. I dag er det ikke nødvendigvis tegne på kroppen som markerer det unormale, det kan også være et socialt tegn, der tydes af andre og ikke mindst bæreren selv i et bestemt fællesskab/en bestemt kultur/et bestemt samfund. Stigma og stigmatisering er en generel del af det sociale liv. Alle både bærer og udpeger stigma i forskellige kontekster. Det vil altså sige, at stigmatisering og reaktion på dette er almenmenneskeligt, og alle befinder sig på forskellige niveauer af det kontinuum, der strækker sig fra stigmatiseret til normal – det afhænger helt af den konkrete kontekst.  Stigma medfører statustab.

Stigma defineres af Goffman (1963) som en uønsket egenskab, der ofte får en form for overstatus, som overskygger alle personens andre egenskaber. Stigmatisering kan medføre en ofte ubevidst diskrimination, som kan reducere den pågældende persons livschancer. Goffman skelner i mellem 3 forskellige former for stigma

1. Kropslig stigma (Abominations of the body). Her kunne der fx være stomi. Kroppen viser tegn på at den har mistet en funktion eller udseende er blevet ændret. Cancer pt som mister håret kan opleve et kropsligt stigma ved at nu bliver de stemplet som sygdomsramt. kropslige, tydelige tegn, der signalerer individets abnormalitet, hvilket er svært at skjule.

2.›  Karaktermæssig stigma(Blemishes of individuel character). Her har man en opførsel der ikke passer ind i den givne kultur. karaktertræk, der er usynlige tegn, såsom eksempelvis prostitution eller alkoholisme.

3.›  Slægtsmæssige stigma(Tribal stigma). Der er stigma omkring race, nationalitet eller religion

Goffmans teori kan beskrives som situationel stigmateori, idet at stigmatisering er noget der finder sted i sociale situationer, og hvordan en persons stigma påvirker måden personen bliver behandlet på.

Miskrediteringsproces

Den diskrediterede:  Handicappet er umiddelbart synligt. Der sker en spænding i mødet med andre. Den diskrediterede føler/ved hvordan andre vil reagere.  Den diskrediterede holder øje med de andre og kan begynde at holde sig væk for at undgå disse situationer. Fx fede personer i tøjbutik vil potentielt opleve blikke fra personalet og føle sig uvelkomne

Det potentielt diskrediterede: Her er skaden ikke sket man prøver at kontrollere de information man vidergiver. Fx med benprotese og lange bukser.

Goffman beskriver også hvordan stigmatiserede mennesker håndterer stigmatiseringen ”passerer” dvs. hvordan Den diskrediterede eller potentielt diskrediterede (særligt i mødet med ”normale”) forsøger at fremstå som personer der er værdige til at opnå samfundets respekt og accept.

·         De der forsøger ”at passere” risikerer: 

·         En vedvarende angst

·         En følelse af splittelse mellem to identiteter

·         En særlig opmærksomhed på situationer, som andre ikke behøver.

Goffmans Frontstage/Back stage(teatermetaforen)

Front stage
En person er front stage når denne befinder sig sammen med andre individer i samfundet end sine nærmeste, både inde og uden for hjemmets fire vægge. Når man er front stage påtager man sig den rolle, som man mener forventes af de tilstedeværende individer. Eksempelvis i klassen. Der er dog et stort spekter af forskellige roller som der kan spilles front stage. Som an individ vil man altid have et eller flere gengående træk i alle sine roller.

Back stage
I omgivelser hvor omgivelserne ikke har indflydelse på dit handlemønster. Back stage er stedet hvor mange vil sige man kan "være sig selv". I nyere tid er mange dog enige om at front stage rollerne også er en del af det at "være sig selv". Backstage er blot betegnelsen for en bestemt rolle man altid glider tilbage til, når der ikke er behov for front stage rollerne. Dette vil ofte være i hjemmet, hvor kun nærmeste familie eller venner befinder sig. Privatlivet.

Kobling til Gurli:                                                         

•Set fra patientens perspektiv

Gurli er overvægtig og føler at hun bliver stigmatiseret på grund af sin vægt og fordi at hun er crus amputeret. Hun kan mærke at folk kigger på hende med ”elevatorblikket”.  Når Gurli ryger, får hun ofte et hosteanfald og det får hende til at mærke at hun bliver kigget på med et skævt øje.  Gurli oplever stigmatisering på mange måder og kan godt erkende at hun er diskvalificeret af samfundet.

Hun føler sig miskredideret i det at hendes handicap er synlig og svær at skjule. Hun kan tydelig mærke spænding i mødet med andre og føler at hun ved hvordan andre vil reagere på hendes udseende. Hun er derfor blevet særlig opmærksom på situationer hvor der er mange mennesker f.eks. i butikker og sociale sammenkomster og udsætter sig helst ikke for disse situationer.

Set fra sygeplejerskens perspektiv

Når sygeplejersken møder Gurli omkring hendes amputations forløb, bliver sygeplejersken ked af, at det skulle komme til det her, fordi hun havde vejledt Gurli omkring håndteringen af sin diabetes og havde håbet at hun ville følge hendes vejledning omkring diabetes og senkomplikationer som kan opstå. Sygeplejersken stigmatiserer hende når hun tænker at Gurli ikke vil følge plejepersonalets vejledning(non compliance) og nu må hun undvære sit ben.

›Hvilke processer og begreber er centrale til at beskrive stigmatisering?

Stigmatisering er en social proces hvorigennem personers sociale identitet ødelægges som følge af omgivelsernes kategorisering og bedømmelse .

›Hvem bestemmer, hvad der er normalt/afvigende?Ved stigmatisering er der nogen der stempler en sådan at man kommer til at tilhøre en gruppe som en på bunden af hierarkiet.  Goffman vil mene at der er andre det stempler en. Goffman refererer til de”normale” som dem der stigmatiserer andre og bestemmer hvad er normalt/afvigende. 

Skrevet af Iris

Pierre Bourdieu 

Pierre Bourdieu er en fransk sociolog. Bourdiu lægger vægt på begrebet habitus for at forstå menneskets forskellige handlinger. Habitus er et sæt koder i vores bevidsthed, som vi træffer vores valg herefter. Et valg som er rodfæstes i de erfaringer og oplevelser, som vi gør os gennem livet. Der er her en sammenhæng mellem habitus og vores mere eller mindre bevidste valg af livsstil. De erfaringer som det enkelte indvid har fået gennem sin placering i det sociale rum, medfører en bestemt sundhedsadfærd, som påvirker menneskets opfattelse- og handlingsmønstre i forskellige situationer og som er med til at  bestemme menneskets valg, fx om:

• Om han/hun ryger
• Drikker alkohol
• Dyrker motion
• Hans/hendes sprogbrug
• Hvad man finder rigtig og forkert

En segmentering er opdeling i forskellige katogier, og segment er en bestemt kategori eller type.

Pierre Bourdieu bruger begreberne: Felt, Kapital Habitus og Symbolsk Vold.

• Felt: Her definere Bourdieu felt som en konstellation af objektive relationer mellem forskellige positioner. De objektive relationer eksisterer uafhængigt af individets bevidsthed eller vilje, defineres dette som relationer mellem forskellige positioner. Disse positioner eksisterer objektivt igennem de bindinger der påvirker de aktører og institutioner, der udfylder positionerne. Aktører og institutioners positioner i felt afhænger individets kapital, som kan forstås som en aktørs ressourcer og kompetencer, som giver en mulighed for at udøve magt og indflydelse på feltet. 

• Kapital: Begrebet kapital menes der en værdi eller ressource som individet er i besiddelse af. Gennem sin kapital har individet mulighed for at opnå indflydelse feltet og derved en magt. Kapitalerne danner grundlag for vores habitus. Ved kapital eksisterer der 3 grundformer:

1. Kulturel kapital: Institutionaliseret i form af uddannelsesmæssige kvalifikationer, fx titelsamling. Inkorporeret i form ad længerevarende kropslige og mentale dispositioner, såsom smag. Objektiveret i form af malerier, monumenter, instrumenter og skrifter, og bogsamling.
2. Økonomisk kapital: Penge eller andre genstande som udmiddelbart kan omsættes hertil.
3. Social kapital: Ressourcer som kan mobiliseres gennem det sociale netværk.

• Habitus: Habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som den enkelte orienterer sig om. Habitus er de kropslige og kognitive strukturer som ligger til grund for individets handlinger, meninger som individets har, og de valg som det enkelte individ træffer.

• Den symbolske vold: Dette skabes gennem kommunikation mellem mennesker.

Kobling til Gurli:
Gurli har valgt at ryge, da der er noget social i at ryge, dette er Gurli habitus da det er hendes valg. Gurli har bevidst valgt i hendes livstil at ryge, få et glas vin, få noget godt at spise og ikke dyrke særlig meget motion. Gurli sociale kapital er der ikke så meget mere, da hun ikke kommer ud af huset, da hun føler sig utilpas. Dette gør hun fordi hun sveder meget og ikke kommer i bad så tit.

Skrevet af Mette

Sir. Anthony Giddens 

Samfundstyper:

Det traditionelle samfund - frem til 1850 (1870´erne)

·         Landmandens søn bliver landmand etc.

·         I det traditionelle samfund var familien meget tæt knyttet, og man blev ikke gift af kærlighed men med dem ens familie syntes at man passede bedst sammen med.

·         Religionen betød rigtig meget for mennesket

Det moderne samfund - 1850-1970´erne (tydeligt fra 1950´erne og 60´erne og frem)

·         Industrialisering> kvinden kom ud på arbejdsmarkedet(ca.1800)

·         Her fik de arbejde på de nye, store produktionsfabrikker, men levede under elendige arbejds- og boligforhold, hvor hygiejnen var helt i bund

·         videnskabens interesse steg samtidig med, at den religiøse interesse faldt. Men selvom folk mistede interessen for Gud, betød det ikke, at det enkelte individ kom til at stå alene.

·         Det enkelte menneske giftede sig af kærlighed i stedet for tvang fra familiens side, og dette stod i stor kontrast til det traditionelle samfund, hvor forældrene valgte ens ægtefælle på baggrund af udnyttelse.

Det senmoderne samfund Fra 1970´erne/´80´erne til dags dato

·         Det senmoderne samfund er overgangen fra det moderne samfund til det samfund vi har nu.

·         Giddens tre centrale kendetegn ved det senmoderne samfund er:

·         :adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, og udlejring af de sociale relationer. 

·          adskillelsen af tid og rum mener Giddens, at tiden og det fysiske rum er blevet ophævet grundet de mange nye teknologier, vi har fået. Dvs. at hvor det førhen tog land til at komme fra det ene sted til det andet, men med udviklingen af transportmidlerne er det blevet nemmere at komme rundt i verden. Det er blevet nemmere at kommunikere med hinanden. Hvor det førhen kunne tage dage, før brevet kom til modtageren og tilbage til én selv, er det nu bare at sende en sms, mail eller lige at tage den over Skype. Hvis der er sket en ulykke/naturkatastrofe osv., er det bare lige at trykke på en knap på fjernbetjeningen eller lige at gå på internettet, og så kan man få alle informationerne at vide på meget kort tid. 

·         udlejringen af de sociale relationer mener Giddens, at den sociale opdragelse og omsorg er rykket fra familien og hjemmet ud til de statslige institutioner. Dvs. at sociale relationer som fx børneopdragelse ikke foregår, i så høj grad som før, i hjemmet hos familien, nu er det vuggestuer, børnehaver og skoler, som har overtaget denne rolle. Dette gælder også for de ældre, hvor pasningen også foregik i hjemmet, men nu er blevet overtaget af plejehjem og sociale- og sundhedsassistenter. Det kræver altså tillid til hinanden, og det er ifølge Giddens afgørende for, at det senmoderne samfund ikke bryder sammen. 
Udlejringen af de sociale relationer sker i bund og grund fordi, at kvinderne også er på arbejdsmarkedet, hvor det førhen i det traditionelle samfund kun primært var mændene, som gik på arbejde, mens kvinderne var hjemme og passe børnene og huset. Så når begge forældre er på arbejde, kræver det nogle til at se efter deres børn, til de selv kan tage over, når de engang kommer hjem.  Samme gælder med de ældre og syge. Sygehuse og hjemmehjælpere har overtaget familiens funktion som omsorgsydere.

·          øgede refleksivitet mener Giddens, at det enkelte individ skal overveje og træffe sine egne valg, og ud fra disse valg at skabe sig en identitet. Dvs. at vi selv skal skabe vores egne identitet, hvor det førhen i det traditionelle samfund, hvor ens identitet allerede var lagt fast på forhånd. Vi skal træffe besværlige valg, som måske vil komme til at påvirke vores fremtid. Nogle af disse valg kunne måske være, om hvilket uddannelsesinstitution man skulle vælge. Også her gælder det om at have tillid. Tillid til eksperter og de informationer de kommer med, og tillid til de uddannelsesinstitution, man nu en gang valgte at vælge, om det ville blive gode år socialt og fagligt, som forventet.

Kobling til Gurli:

Sygeplejersken kan bruge Giddens til at bedre forstå Gurlis baggrund. Gurli vokser op i det moderne samfund, men oplever også generationsskift i det senmoderne samfund. Hun oplever adskillelse af tid og rum idet at hendes børn bor langt væk, men kan stadig være i nærheden grundet teknologien(telefon, skype , etc.).  Gurli mærker en del til udlejring af sociale relationer idet at der ikke er hendes børn der tager sig af hende i sygdomsforløbet, men regionen og kommunen( sygehus/sosu).  Når Gurli møder sundhedsvæsenet og skal modtage forskellige ydelser derfra , vil hun gøre brug af den øgede refleksivitet , hun har tillid til de eksperter der rådgiver hende omkring sine sygdomme og livsstil. Den øgede refleksivitet i det moderne samfund gør at Gurli skal selv reflektere over vejledningen og selv træffe valg herom, der kan have betydning for hendes identitet og fremtid.

Skrevet af Iris

Emmanuel Levinas

Ifølge filosof Emmanuel Levinas tænkning om nærhedsetik, som består af to nøgleord – nemlig totalitet og uendelighed. Beskriver han to vidt forskellige måder at eksisterer på som menneske. Han mener at man i mødet med et andet menneske, kan vælge at placere dette menneske i to kategorier. Han fortæller om at indfange det andet menneske i sin egen horisont, og dermed sin egen opfattelse af vedkommende. Han kalder dette at reducere den anden til ’det samme’, forstået på den måde at det andet menneske bliver reduceret til at være inden for de tanker, man har om vedkommende, denne form for tankegang kalder Levinas for totalitetstænkning.
Totalitetstænkeren er en person som tror, at han omfatter alt i sin gennemtænkning af alt væsentligt, men i realiteten, tænker han ikke alt, men kun det som han kan opfatte inden for den horisont, hvor han selv befinder sig.  Levinas mener dermed at man bliver selvoptaget og selvtilstrækkelig.
Hvis man gør et andet menneske til et objekt for sine tanker, vil man ifølge Levinas kunne undertrykke og beherske dette menneske. Modsætningen til totalitet er uendelighed.
Ifølge Levinas er det uendelige det vi ikke kan begribe med tankens kraft – ifølge Levinas skal man ikke møde den anden med en totalitetstænkning, men møde vedkommende som noget man ikke kan få greb om. Som noget der er uendeligt forskelligt fra en selv. Han tager derfor afstand fra enhver objektivering af det andet menneske. Han mener at det andet menneske er det absolut forskellige fra en selv, og skal mødes som netop dette, for at undgå at den anden, bliver det ’samme’. I modsætning til totalitetstænkning, er man i mødet med det uendelige åben og sigter over sig selv.

Levinas mener desuden at ansigtet er en metafor for det uendelige. Møder vi et menneske ansigt-til-ansigt, vil vi ifølge Levinas ikke kunne indplacere dette menneske i en totalitet.
Vi skal derfor møde andre mennesker ansigt til ansigt, hvor mennesket undgår rubricering og systematisering. Levinas tanke er at vi i mødet med ’den andens’ ansigt, især i kraft af øjenkontakten, skaber en appel om ikke-vold.  ’Den anden’ giver dig her et ansvar, ansigt til ansigt. Dette ansvar, gør at du altid står med den andens liv i dine hænder. Her kan relateres til at der historisk er set eksempler på dette under henrettelser, hvor enten bødlen eller offer har haft skærmet hovedet.
Med Levinas tænkning, skal vi derfor forstå ansigtsudtrykket som noget, der ikke kan gribes som en ting, men som henvender sig til ’mig’ ved at appellerer til mig, og derved giver mig et ansvar, som jeg modsvare. Den direkte relation skaber altså derfor en etisk relation, modsat fravær og distance. 

Kobling til Gurli:

Skrevet af Line

Madeleine Leininger

Kulturbegreber hos Madeleine Leininger

• Kulturteoriens centrale ideer
• Generisk omsorg (Folke-omsorg) og professionel omsorg
• Diversitet og Universelt
• Emics og Etics
• 3 mulige måder at omsorgs-handle på

Cultural care universality

Behovet for omsorg er ensartethed mellem kulturer.

·         ”All human beings need care to survive, grow, get well, and be human. Care is a commonality among cultures”

Cultural care diversity

Det enkelte menneske lægger vægt på behovet for forskelle og variationer i omsorgen.

·         ”Human beings are born, raised and show differences or variabilities from universal or common care features.

Nurses need to discover these differences and respond to such variabilities”.

Når vi skal undersøge forskellen på kultur specifikke fænomener, så starter vi med at forstå at:

•         Emic refererer til en ”insider's” synspunkter, opfattelser og viden om egen kultur
• Ethic betyder en ”outsider's” synspunkter på kulturen -  og afspejler mere den professionelles synsvinkler

Ud fra en sammenligning af disse 2 perspektiver kommer der ny viden og der kan opstå nye spørgsmål, der må besvares.

Hvis du observerer patienten kan du aflæse vedkommendes opførsel fra et udefra-perspektiv.

Hvis du spørger patienten om noget kan du få et indtryk af indefra-perspektivet.

En kulturelt kompetent sygeplejerske….

•          spørger med medfølelse og klarhed, hver patient, hvad deres kulturelle praksisser og præferencer er.
•          indarbejder så vidt muligt patientens personlige, sociale, miljømæssige og kulturelle behov/overbevisninger i plejeplanen.
•          respekterer og værdsætter den kulturelle mangfoldighed, og stræber efter at øge viden og følsomhed, når der er behov for det.

3 Sygepleje-handlinger

•          Vedligeholder og opretholder kulturel pleje, omsorg og sygepleje
•          Tilpasser og forhandler kulturel pleje, omsorg og sygepleje
•          Genskaber og rekonstruerer kulturel pleje, omsorg og sygepleje

Kobling til Gurli:
Når Gurli er indlagt inde på sygehuset, kan sygeplejersken spørge ind til Gurlis præferencer  ud fra hendes kulturelle baggrund og at sygeplejersken indarbejder Gurlis sociale og kulturelle behov. Samt skal sygeplejersken respektere og værdsætte den kulturelle mangfoldighed Gurli har.


Skrevet af Mette

Talcott Parsons

4 centrale forudsætninger:

1: Sygerollen legitimere, at man fritages fra en række forpligtelser såsom at gå på arbejde.

2: Sygdom er som udgangspunkt uforskyldt og uønsket tilstand, som den syge ikke kan ansvarliggøres for.

3: Der er stor tolerance for at den syge fritages for forpligtelser, hvis "pt" underkaster sig behandling.

4: Det forventes at den syge søger professionelt hjælp.

Kobling til Gurli:

Gurli passer ind alle 4 forudsætninger.