Jura den 25.02.16

I dag havde vi de første lektioner i jura. Da timerne var opbygget som tavleundervisning blev der ikke diskuteret i gruppen, men lyttet til underviseren og taget noter.

Mette skriver til undervisningen i morgen, fredag den 26.02.16.

Skrevet af Iris

D. 22/2-2016 - Organisation og ledelse + folkesundhed

Skrevet af; Elisabeth Therkelsen

I organisation og ledelse:

Vi overvejede, hvad samfundet kan tilbyde vores patient. Er det moralsk/etisk, hvis de ikke kan imødekomme/overkomme plejen – fx diabetes og KOL kuffert.Vi sad meget og lyttede i timerne og derfor var der ikke meget dialog i klassen/gruppen.

I folkesundhed:

Vi hørte et kort oplæg om MTV. Efter gik vi, i gruppen, ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og søgte på MTV. Her fandt vi en relevant MTV - Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom. Denne MTV ligger på webbloggen under case 1. Vi diskuterede casen udfra et organisatorisk-, teknologisk-, patient- og økonomisk perspektiv.

Epidemiologi d. 17.02.16 Tema 1

d. 17.02.16 skrevet af Line I. Rasmussen

Epidemiologi v. Annette W. Nielsen 

Vi har i dag, modtaget undervisning relateret til den spørgeskemaundersøgelse vi skal arbejde med løbende på modul 5. Vi blev præsenteret for i den læste litteratur, samt i undervisning, de forskellige former for studiedesigns, samt at vi skulle benytte os af tværsnit-studiedesignet, som er tilfældigt indsamlet data, uden høj evidens. Samtidig skal indholdet kunne kobles til vores praksis beskrivelse. Den undersøgelse vi skal foretage, skal ligges herind på bloggen inden aflevering af link inden modul 5 eksamen.

Vi satte os sammen efter undervisningen og reflekterede over den modtagne undervisning, da der var en del forvirring over hvad der var relevant for os, Vi følte os lidt fortabte og at en del af undervisningensindhold ikke gav mening for os. Desuden drøftede vi problematikken omkring de korte undervisningsdage vi har haft i denne uge. 

Vi reflekterede så over hvilken hypotese vi ønsker at belyse gennem vores spørgeskema, og kom frem til tre områder som kunne være interessante at kigge nærmere på. 

Emner til hypotese:

• Sindstilstande (depression m.m.) hos diabetes patienter 
• Angst i forbindelse med KOL og dyspnø / forværring 
• Kommunikation og orientering under indlæggelse til elektive indgreb 

Vi diskuterede første punkt, i forhold til formuleringen af spørgsmålet, og om man som depressiv patient, selv var klar over eller ville indrømme hvis man følte sig i dårlig mental tilstand/sindstilstand.
Også at man nødvendigvis ikke behøver at være deprimeret pga. diabetes. 

Angst i forbindelse med forværring af KOL og dyspnø, diskuterede vi ikke yderligere. 

I forhold til kommunikation og orientering under indlæggelse når man skal opereres, snakkede vi om tiden, man faster, venter og ligger stille i sengen, selvom man måske faktisk er mobil (forudsætter jo selvfølgelig at man er det) Om personalet er gode til at opdaterer en afventende patient, der måske har fået udsat sit elektive indgreb pga. et akut.

og generel information til patienter der skal opereres. 

¤ Dagbog den 11.02.16 - Tema 1

Patofysiologi 11.02.16
Vi har i dag arbejdet med den kroniske sygdom, denne tilstanden er vedvarende, og det fører til dårligere livskvalitet og/eller en tidligere død. Det er en langvarig behandling eller pleje. Ca. 30 % af befolkningen over 18 år har en kronisk sygdom og der er knap 400.000 personer som har mere end én kronisk sygdom. Den kronisk sygdom er størst hos den ældre del af befolkningen og det er oftest hos dem der er svage, uden job og de som har de hårde job.

Dagens gruppearbejde:

- Vi har diskuteret om kronisk sygdom er, hvor vi snakkede om at skal være syg over et halvt år og som er livslang ved cancer, tilbagevendende.

- Hvordan skiller det sig fra akut sygdom?

Der kan opstå senkomplikationer, f.eks. efter strålebehandling.

- Hvad har det for betydning for det enkelte individ?

Patienten skal flette den nye livsstil ind i hverdagen og man får en ny identitet.

For Gurli har det betydning for hendes diabetes, pga. hun sidder i en kørestol, hendes dypsnø, psykisk og fysisk tilstand. Der er ingen der skal bestemme over hende hvordan hun skal leve, fordi hun har levet sådan i 70 år.  Gurli ikke gider at gøre noget for det.

- Hvad har det betydning for samfundet?

Gurli er en omkostning for samfundet, hun er dyr i behandling og i hjemmeplejen.

Derudover har vi i gruppen, arbejdet med en fremlæggelse på 10 min. udfra vores case, udfra en kronisk sygdom, som har udgangspunkt i et relevante forløbsprogram og kliniske retningslinjer. Vi snakkede også om sygeplejerskens opgave er i den kroniske sygdom. 

Uddelte opgaver:
- Iris skriver på tirsdag.
- Vi må gerne arbejde videre med casen i weekenden og på de 2 studiedag. 

11.02.16 skrevet af Mette Vogt Thuesen

Sociologi - tema 1 - 10-02-2016

Sociologi - tema 1 - d. 10-02-2016

Vi har idag arbejdet med at forstå hvad sociologi er, så vi har kun lige skrabet lidt i overfladen, men vi går først i dybden næste gang. Vi har kigget på hvilke problemstillinger der er i vores case og hvordan man kan se sociologisk på det.

Dagens vigtigste punkter:

-Vi skal udelukkende fokusere på sygdomme/fænomener som er i vores case, da man ikke kan lære alle sygdomme i løbet af modulet.

-Vi skal koble de sociologiske perspektiver på de sygdomme/fænomener som er i vores case.

-I forhold til psykologisk, går sociologi mere op i hvordan folk er udad til.

-Sociologiens forskellige niveauer: Mikro-, Meso- og Makro- sociologi.

-Struktur og aktør påvirker hinanden. Hvis aktøren ikke opføre sig hensigtsmæssigt ift sin sygdom, kan strukturene for sygdommen ændre sig, fx senkomplikationer ved diabetes.

-Funktionalisme (hvilke strukturer for samfundet til at hænge sammen og hvordan fordeles goderne?

-Interaktionisme ( hvilket samspil,

- 3 forskellige perspektiver: Disease, Illness og sickness.

-Talcott Parsons' 4 centrale forudsætninger.

- Dag Album's beskrivelse af hvordan sygerollen opfattes.

Dagens "diskussioner":

-Vores patient passer på både Disease, Illness og sickness. Grundet hendes KOL og diabetes, kan hun være i gruppen Disease. Da hun er deprimeret, påvirket af smerter og angst ved vejrtrækningsproblemer passer hun også til gruppen med Illness. Sickness gruppen passer hun også ind i pga hendes overvægt.

-Aktør og struktur:

Strukturen kan være hjemmeplejen eller ved indlæggelse for udredning af en sygdom, hvor der er bestemte måder plejen eller udredningen foregår. I forhold til vores patient, opfylder hun ikke de krav der er til en bestemt struktur ved diabetes, hun følger ikke KRAM reglerne og grundet det har hun begyndende decubitus og fået amputeret et ben. Derudover er der også i hjemmeplejen en bestemt struktur i besøgstider og personligpleje, som kan have betydning for Gurlis livskvalitet og socialesammenvær.

Aktør, her kigger man på Gurlis handlinger i bestemte situationer. Efter hun har fået diagnosticeret diabetes, har hun ikke ændret vaner eller arbejdet for at forbedre hendes situation.

Uddelte opgaver:

-Elisabeth skriver indlæggelses årsager til Gurli.

-Anne Mette skriver for Elisabeth på fredag d. 19-02

-Mette skriver patofysiologi Torsdag d. 11-02. Kig evt i forventnings aftalen.

10-02-2016

Skrevet af Anne Mette Friis Vestbjerg